Glem udstødningsgas: Her er den lille dræber, vi endnu ikke taler om

Støv fra dæk og bremser kan blive den næste varme kartoffel i forureningsdebatten. I Storbritannien tager man nu hul på problemstillingen

I 2030 kan støv fra dæk og bremser angiveligt udgøre helt op mod 90 procent af partikelforureningen i luften. Arkivfoto: Søren Juul
I 2030 kan støv fra dæk og bremser angiveligt udgøre helt op mod 90 procent af partikelforureningen i luften. Arkivfoto: Søren Juul

I en tid, hvor trafikforurening, CO2, NOx og ikke mindst dieselgate får lov at køre i et uendeligt loop i medierne, er det ikke svært engang imellem at ønske sig derhen, hvor vi fik gjort noget ved bilernes udstødningsgas og kunne komme videre.

Men noget tyder på, at vi ikke engang i et sådant drømmescenarie vil kunne se os helt fri for den firehjulede forurening. Bilernes dæk og bremser vil nemlig stadig afgive støv, efterhånden som de bliver slidt ned. Det kan være sundhedsskadeligt at indånde, og det er noget, man så småt begynder at tage alvorligt i Storbritannien.

Ifølge Auto Express har den britiske regering offentliggjort en ny strategi for området. Den beskriver regeringens intentioner om at 'researche på og udvikle nye standarder for dæk og bremser, der gør det muligt at tackle giftig forurening med mikroplastik fra biler, der kan påvirke luft og vand'.

Støvede tal
Det er usikkert, præcis hvor meget partikelforurening, dæk og bremser er skyld i, men de britiske myndigheder har forsøgt at regne på det tilbage i 2012.

Resultatet lander ifølge en rapport, som Auto Express citerer, på 11 procent af den samlede forurening med fine partikler - det kaldes dog i samme ombæring for et 'meget usikkert' tal.

Myndighederne er mere sikre i deres sag, når det kommer til udstødningsgasser, der angiveligt udgjorde 18 procent af forureningen med fine partikler i 2012.

Forureningen fra dæk og bremser vil ifølge eksperter udgøre en stadigt større del af den samlede partikelforurening i luften, efterhånden som elbiler bliver udbredt. I 2030 vil støvet angiveligt allerede udgøre 90 procent af den samlede forurening.

Se også: Mange autostole klarer sig godt i test - men pas på disse fem

Naturligt fokus
Brancheorganisationen for europæiske dæk- og gummifabrikanter, ETRMA, påpeger omvendt, at dæk ifølge deres research ikke bidrager i særlig grad til partikelforureningen af luften.

Ifølge Greg Archer, underdirektør i den britiske kampagnegruppe Transport & Environment, kan det også få positiv effekt på forureningen fra bremserne, at flere og flere elbiler kan regerere deres bremseenergi til opladning af batteriet.

Han mener dog stadig, det er rigtigt set, at myndighederne nu begynder at skifte fokus.

- Når én kilde til forurening kommer under kontrol, så vil andre naturligvis blive vigtigere for myndighederne, siger han til AutoExpress.

Se også: Nu sker det: Tysk millionby indfører dieselforbud i næste uge

181 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere