Glemsomt ældre ægtepar finder deres bil efter fem dage

79-årige Hilda Farmer og hendes mand, Emmanuel Elliot, på 89, fik hjælp fra både politi og parkeringsvagte, da de havde glemt, hvor de havde parkeret deres Ford Fiesta

Det glade ægtepar ved gensynet med deres Ford Fiesta. Foto: Ritzau Scanpix
Det glade ægtepar ved gensynet med deres Ford Fiesta. Foto: Ritzau Scanpix

Det er vist ikke helt forkert at sige, at hukommelsen for mange svigter mere og mere med alderen, men for et ældre britisk ægtepar var den helt gal, da de i sidste uge skulle finde deres bil efter et hospitalsbesøg i Cheltenham i det sydvestlige England.

De havde nemlig fuldstændig glemt, hvor de havde parkeret deres elskede Ford Fiesta.

Det skriver Gloucester Shire.

79-årige Hilda Farmer og hendes ti år ældre mand, Emmanuel Elliot, havde sidste fredag taget den 16 kilometer lange tur fra deres hjem i Gloucester til Cheltenham General Hospital, men da parkeringspladsen foran hospitalet var fyldt, satte Hilda Farmer sin mand af og kørte videre for at lede efter en anden parkeringsplads.

Den pensionerede sygeplejerske fandt forholdsvist hurtigt en plads og betalte sin p-billet i automaten, hvorefter hun brugte omtrent en halv time på at gå hen til sin mand på hospitalet.

Da parret skulle finde tilbage, havde den ældre kvinde dog fuldstændig glemt, hvor hun havde parkeret deres seks år gamle bil, og på trods af flere dages søgen med hjælp fra parrets børn og barnebarn, havde de ikke held med at finde frem til den forsvundne bil.

Se også: Vanvittig prank: Bil dinglede fra bro

Viralt bil-mysterie
Efter fire dage med kun cykler som transportmiddel havde parret dog fået nok og valgte derfor at søge hjælp på de sociale medier, hvor de lovede en dusør på 100 pund (knap 850 kroner) til den, der kunne hjælpe dem med at finde bilen.

Hurtigt gik mysteriet dog viralt, og både politiet samt parkeringsvagter kom på banen for at hjælpe parret i jagten på bilen, som blev fundet onsdag morgen af en bygningsarbejder ved navn Martin Tyler på en parkeringsplads knap en kilometer væk fra hospitalet.

I ruden lå tre parkeringsbøder, som myndighederne dog fortæller Gloucester Shire, at de vil se 'sympatisk' på, hvis ægteparret klager.

- Er vi ikke bare heldige at leve i et land, hvor en gammel pensionists bil bliver dækket i landets medier, lød det fra den glade Hilda Farmer ved mødet med sin forsvundne bil.

Biler - 2. maj. 2018 - kl. 22:52 22-årig kvinde slået i ansigtet i vejvrede: Nu er HUN dømt

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen