Gør du også dette i bilen i coronatiden? Det er en dårlig idé

Hvis du er flittig bruger af håndsprit for tiden, skal du tænke dig godt om i bilen

Håndsprit kan slide på bilens overflader, så i bilen kan du overveje at bruge sæbe og vand i stedet. Arkivfoto: Jens Overgaard
Håndsprit kan slide på bilens overflader, så i bilen kan du overveje at bruge sæbe og vand i stedet. Arkivfoto: Jens Overgaard

Vi får alle i denne coronatid at vide, at vi skal sørge for at afspritte vores hænder og generelt være gode til at desinficere for at reducere smitterisikoen af den farlige covid-19-virus.

Ét sted kan det dog godt betale sig at være en anelse påpasselig med håndspritten - nemlig i bilen.

Selvom håndsprit er afgørende for at mindske smittespredningen i disse dage, kan det være skadelig for materialerne i bilens kabine.

Det oplyser Ford i en pressemeddelelse.

Kemikalierne i håndsprit kan nemlig slide på overfladerne i bilens kabine, medmindre de er påført et særligt beskyttelseslag.

Covid-19-situationen er stadig forholdsvis ny, men udfordringen med kemikalier, som slider på bilers overflader, er noget, som Fords ingeniører længe har arbejdet med.

- Forbruget af håndsprit så allerede en stigning for nogle år siden, så det har længe indgået i vores tests. Ting som håndsprit, solcreme og insektspray kan være særligt skadelige for en bilkabine, men også produkter, der umiddelbart virker mere harmløse, kan forårsage skader, siger Mark Montgomery, materialeingeniør ved Ford Europas Dunton Technical Centre, i pressemeddelelsen.

I år vil ekstra mange tage en lejet bil ud på de danske veje, når der er sommerferie. Arkivfoto: Joachim Adrian Biler - 9. jun. 2020 - kl. 11:29 Dette gør vi ekstra meget i år: - Det er helt exceptionelt

Brug vand og sæb
Sundhedsmyndighederne oplyser, at almindelige rengøringsmidler til husholdningen er effektive mod covid-19. Her skal fokus i bilen være på overflader, der ofte bliver berørt. Disse tæller blandt andet rat og ratknapper, håndbremse, ind- og udvendige dørhåndtag, gearstang, touchskærme og knapper i instrumentpanelet, armlæn, sædejusteringsknapper og ikke mindst sikkerhedsseler.

- Sikkerhedsseler bør være højt på alles tjekliste, for det er oftest dér, hovedparten af bakterier lægger sig ved host og nys, siger Jenny Dodman, Fords engelske Chief Medical Officer.

Hos FDM anbefaler de i stedet for rengøring med håndsprit, at man bruger en opvredet klud med rent vand og en dråbe opvaskemiddel. Men man kan også bruge cockpitrens.

Når man rengør sin bil, anbefales man derudover ikke at bruge produkter med blegemiddel eller brintoverilte. Man skal også undgå ammoniakbaserede produkter, da de kan beskadige specialbelægninger på vinduesoverflader som f.eks. antiblændende overflader og overflader, der er fingertrykafvisende.

Se også: Volvo giver livstidsgaranti på reservedele

117 kommentarer
Vis kommentarer