Google udfordrer Uber med vildt patent

Google har taget patent på en teknologi, der vil gøre det muligt for førerløse taxier at tage kampen op mod Uber

Google vil udfordre Uber. Foto: AP Photo/Eric Risberg
Google vil udfordre Uber. Foto: AP Photo/Eric Risberg

Google er gået Ubers app i bedene for at sikre fremtiden for deres selvkørende biler.

I fremtiden vil det nemlig blive muligt at bestille og få et lift af en selvkørende bil ved hjælp af en app, og her har internetgiganten kigget samkørselstjenesten over skulderen. Det skriver Time.

Se også: Din bil kan tjene penge mens du sover

Noget af det helt smarte ved Ubers app er, at den kan finde den nærmeste ledige bil på ingen tid ud fra et kort på telefonen.

Men hvor vi i dag er afhængige af at opgive en adresse eller et vejnavn, når vi vil hentes, er det i Googles nye teknologi derimod ens geografiske position, der afgør, hvor vi bliver hentet. Det vil sige, at bilen finder dig, hvad enten du står på en afsides landevej eller i nødsporet på en motorvej.

Se også: Trafikmareridt: De tyske motorvejskøer vokser ekstremt

Finder nyt pick up sted
Det lyder meget som det, Uber allerede tilbyder, men den store forskel er, at hvis du netop står i nødsporet på motorvejen, hvor det ikke er lovligt ifølge færdselsloven at blive samlet op, så kan Googles nye patent hurtigt regne ud, hvor den selvkørende taxi i stedet kan tilbyde at hente passageren.

En af de store udfordringer for de selvkørende taxier og biler generelt er, at de ikke kan komme frem, hvis der opstår uforudsete forhindringer som eksempelvis vejarbejde på vej til destinationen.

Se også: Uber giver op: Trækker stort forsøg tilbage

Og hvis det skulle ske, kan den nye teknologi, der vil blive en del af Googles fremtidige bestillingsapp til selvkørende taxier, guide bilen til nærmeste pick up sted, hvor bilen uden besvær kan komme frem og hente kunden. 

Selvom Uber også er i gang med at udvikle selvkørende biler, så har de endnu ikke indgivet et lignende patent.

Se også: Endelig! Nu kommer de flyvende biler

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere