GPS'en kan sende dig den klimavenlige vej

Google åbner for en ny funktion i Maps, som gør, at man kan vælge den mest brændstoføkonomiske rute

Google Maps får snart ny funktion med mulighed for valg af miljøvenlig rute. Arkivfoto: Volvo
Google Maps får snart ny funktion med mulighed for valg af miljøvenlig rute. Arkivfoto: Volvo
Følg Biler

Er du en af de mange, der bruger Google Maps til at finde vej, når du skal bevæge dig rundt i bilen, kan du snart se frem til en ny mulighed, der gør, at du kan vælge den mest brændstoføkonomiske rute frem for den hurtigste eller korteste.

Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

Når man beder om rutevejledning til en bestemt destination, vil Google Maps med funktionen foreslå den mest klimavenlige og brændstofbesparende rute, ligesom den klimavenlige rute automatisk vil blive foretrukket af systemet, hvis den er vurderet til at være lige så hurtig som de øvrige muligheder.

Den mest miljøvenlige rute udregnes ud fra kunstig intelligens og data fra forskellige myndigheder, blandt andre U.S. Department of Energy's National Renewable Energy Laboratory.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I eksemplet her tager den miljøvenlige rute to minutter længere. Grafik: Google
I eksemplet her tager den miljøvenlige rute to minutter længere. Grafik: Google
 

Funktionen med miljøvenlige ruter rulles ud i USA i denne periode, og Google har planer om at lancere miljøfunktionen i Europa i løbet af 2022.

- De nye funktioner skal opmuntre de milliarder af mennesker, som hver dag bruger Googles tjenester, til at vælge de bæredygtige alternativer. Hverdagens bittesmå valg – såsom valget af rutevejledning – kan have en stor effekt, når en tilstrækkelig stor gruppe af mennesker træffer dem, siger Jesper Vangkilde, som er kommunikationschef hos Google i Danmark, til mobilsiden.dk.

Google estimerer sig frem til, at de nye øko-ruter har potentiale til at reducere udledningen af CO2 med flere millioner tons hvert år - og at det vil svare til, at man fjerner 200.000 biler fra vejene.

Tiden vil vise, om det estimat viser sig at holde stik.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers