Gustav: - Jeg havde ikke nogen pik i min Fiat 500

Ugens Søndagsbilist: Gustav kører nu Kia, som ingen får ondt i røven over

- Jeg har en indre Brian i mig, siger Gustav. Privatfoto
- Jeg har en indre Brian i mig, siger Gustav. Privatfoto

26-årige Gustav Salinas køber sine biler kontant, så størrelsen på bilerne er vokset i takt med, at den månedlige check har fået flere nuller.

- Jeg elsker biler, og den, jeg har nu, er jeg virkelig glad for, fordi det er en luksusbil, siger Gustav og fortæller om sin sorte maskine.

- Lige nu kører jeg i en stor firehulstrukket Kia Sportage. Og det er ikke en sponsorbil. Den er købt med hjertet, slår Gustav fast.

Ingen får ondt i røven
- Men det er stadig en Kia, så der er ikke nogen, der får ondt i røven, siger Gustav, der har oplevet meget hærværk på sine tidligere biler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gustavs Sportage er hans anden Kia. Privatfoto
Gustavs Sportage er hans anden Kia. Privatfoto

Se også: Linse: - Jeg vil have en blærebil

- Hvad var din første bil?

- Min første bil var en Citröen C3, og så rykkede jeg op til en Fiat Punto. Så gik det rigtig godt i tv-branchen, og jeg købte mig en Audi TT. Det var store skridt. Det var som at rykke fra 1. til 10. klasse på et øjeblik, fortæller Gustav, der derefter skiftede til en misundelsværdige åben sportsvogn, som andre ikke kunne lade være i fred.

Havde Fiat'en i én uge
- Jeg havde en kæmpestor BMW - en 335i. Men den kunne jeg ikke have mere, fordi folk bare smadrede den for sindssygt, siger Gustav og fortsætter:

- Den bil var en satan. Den blev ridset hver uge og fik smadret dæk og var i virkeligheden den dårligste investering i mit liv, så jeg var bare sådan; 'Fuck det, jeg køber mig en ny'. Og så købte jeg en Fiat 500, fortæller Gustav, som dog hurtigt skilte sig af med den lille italiener igen. 

- Jeg havde den i én uge, og så syntes jeg, det var pinligt at køre rundt i den. Hvis jeg havde en lille pik i forvejen, så havde jeg ikke nogen pik efter, jeg fik min Fiat 500 - så jeg var nødt til at gøre noget ved det, siger Gustav, der tabte mange tusinde kroner på den handel.

- Jeg tabte 40.000 på at købe og sælge den igen. Men jeg kunne bare ikke køre i den, siger Gustav, der dermed anskaffede sig sin første koreaner.

Bilerne er blevet mere maskuline
- Jeg købte mig en Kia Optima, som er en rimelig stor og lang bil. Den havde jeg et år, og den var jeg rigtig glad for, for den havde alle funktioner, som min BMW havde. Og bagefter købte jeg så den her store firehjulstrækker, som jeg har været mest glad for, fordi den er så brutal. Den er så god og har en stor motor, kæmpe anlæg og bakkamera og hele lortet, siger Gustav og fortæller om, hvordan hans biler afspejler hans ydre.

- Mine biler har udviklet sig i forhold til mit udseende. Jo større og mere muskuløs, jeg er blevet, jo større og mere maskuline er mine biler også blevet. Jeg vil sige, ens bil afspejler ens personlighed, så har man en skodbil, så ja, sorry...., siger Gustav og griner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gustav har haft syv biler i alt. Og han har været mest begejstret for sin nuværende Kia. Privatfoto
Gustav har haft syv biler i alt. Og han har været mest begejstret for sin nuværende Kia. Privatfoto

Se også: Mascha Vang: - Jeg vil ikke køre i en blå bil

- Mange mænd får skudt i skoene, at bilen er en potensforlænger. Er det også sådan for dig?

- Jeg vil sige det sådan, at dengang jeg havde en BMW, så scorede jeg voldssomt meget. Det er ikke fordi, det er en pik-forlænger. Det er fordi, folk er billige. Dengang jeg havde min BMW, jeg siger dig, der var mange, der skrev til mig hele tiden; 'Ej Gustav, skal vi ikke ud at køre en tur i din bil og bla bla bla-agtig'.

- Så du får ikke nogen tilbud i din Kia?

- Jov jov jov, og den er mere praktisk. Man kan lave rigtig mange ting i den bil, fordi den er så stor. Den er så fræk, især hvis man tager i drive in-biografen, så kan man lægge alle sæderne ned, og man skal jo prøve det i en bil, ik?, siger Gustav og slår igen sin karakteristiske latter op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Realitystjernen, der nu er en anerkendt og efterspurgt fitnesstræner, har altid købt sine biler kontant. Privatfoto
Realitystjernen, der nu er en anerkendt og efterspurgt fitnesstræner, har altid købt sine biler kontant. Privatfoto

Fordel at være homo
- Tænker du over, om din bil er slem i brændstofforbrug?

- Min Kia kører kun otte kilometer på literen. Men jeg har hverken børn eller kæreste, og så skal jeg jo have noget frækt, ik? Jeg har den fordel, at jeg er homo, så jeg behøver ikke som mine brødre - når de har fået børn - skifte til sådan en grim familiebil, hvor der er plads til barnevogn. Så fjerner man jo al selvtillid fra en mand.

- Hvad er din yndlingsbil?

- Min største drøm er at få en Hummer. Det er den ultimative bil, jeg gerne vil have. Men jeg ved ikke, om jeg skal vente lidt og så opgradere til en jeep næste gang - og en Hummer. Jeg kan godt lide store biler, hvor der er plads, siger Gustav.

- Har du et max beløb, du vil betale for en bil?

- Nej. Hvis man har råd, så skal man bare ha' den, man vil ha'. Problemet er bare, vi bor i et land, hvor det er fuldstændig vanvittigt, hvor dyre biler er.

- Kan du selv lave noget på biler?

- Nej, det gider jeg ikke. Jeg kan lide at lege med den - jeg gider ikke rense den. Det betaler jeg mig fra, siger Gustav.

- Hvad er din absolutte topfart?

- I min BMW har jeg været oppe på 240 kilometer i timen. Jeg elsker at køre hurtigt

Komikeren og skuespilleren elsker sin elbil, men han føler sig også til grin, når han kører i den. Fotomanipulation: Tariq Mikkel Khan Biler - 19. mar. 2017 - kl. 15:59 Frank Hvam: - Jeg føler mig idiotisk i min elbil

- Har du haft uheld i biler?

- De første biler jeg havde, har jeg lavet nogle buler i, og engang ville jeg lave bremsespor med min BMW. Men jeg fløj ud på en mark og smadrede to dæk, men der skete heldigvis ikke andet. Jeg siger altid, jeg har en indre Brian i mig.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere