Har du ikke fået sommerdæk på endnu? Så er det på høje tid

Til trods for at der stadig kan forekomme nattefrost, er det tid til at skifte til sommerdæk

Hvis ikke du har fået sat sommerdæk på din bil, er det på grund af de høje temperaturer på høje tid. Arkivfoto: Finn Frandsen
Hvis ikke du har fået sat sommerdæk på din bil, er det på grund af de høje temperaturer på høje tid. Arkivfoto: Finn Frandsen

April har indtil videre budt på masser af solskin, og i kombination med relavtivt høje temperaturer kalder det på, at de bilister, som endnu ikke har fået sat sommerdæk på deres bil, skal gøre det nu.

Vi har endnu ikke helt sagt farvel til nattefrost alle steder, men temperaturerne er generelt så højt, at vinterdækkene skal på ferie, mens det er tid til at få sat sommerdæk på.

Det oplyser Dækbranchen Danmark i en pressemeddelelse.

Brancheforeningen understreger desuden, at man trods coronavirussens konsekvenser stadig kan få skiftet hjul og dæk hos værkstederne.

- På trods af de særlige omstændigheder, som stadig præger vores samfund, så er dækværkstederne klar til at foretage sæsonens hjulskifte, men der tages særlige hensyn både for din og de ansattes sikkerhed. Ja, og du må faktisk gerne, men kontakt værkstedet på forhånd og lav en aftale, fremfor blot at dukke op. Så kan værkstedsbesøget klares på helt forsvarlig vis, skriver de i pressemeddelelsen.

Hos bilejernes forbruger- og interesseorganisation FDM anbefaler de, at man 'kører med dæk, der passer til årstiden'.

- Det vil sige, at når der ikke længere er vinterføre i Danmark, bør du køre med sommer- eller helårsdæk. Det varierer fra år til år, hvornår vinterføret slipper sit tag i Danmark. Det er ofte en god ide, at vente med at skifte fra vinterdæk til et godt stykke ind i april måned, skriver FDM.

Tjek alderen
Hos Dækbranchen Danmark understreger de, at man skal huske at tjekke alderen på sine dæk, inden man får monteret dem på bilen.

- Når dækkene er mere end fem år, bør de regelmæssigt efterses af en dækfagmand, lyder rådet fra Dækbranchen Danmark.

Dent norske automobilforbund, NAF, fik tilbage i november 2019 foretaget en undersøgelse af bilisters forhold til vinterdæk.

Undersøgelsen viste, at mange ikke tjekker alderen og tilstanden på deres dæk.

6,5 procent af de adspurgte i undersøgelsen vidste ikke, hvor gamle vinterdækkene, de kørte på, var. 8,2 procent kørte på mere end seks år gamle dæk.

Man skal sørge for at tjekke alderen på de dæk, der sidder på ens bil. Mønsterdybde er nemlig ikke alt. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix Biler - 8. nov. 2019 - kl. 07:36 Mange bilister begår denne fejl

43 kommentarer
Vis kommentarer