Har du styr på dem? Her er de nye trafikregler for 2017

1. januar trådte nye regler i kraft

Har du styr på de nye regler? Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Har du styr på de nye regler? Foto: Polfoto/Thomas Borberg

I dag siger kalenderen 2. januar, og nu hvor det meste glitter har forladt de danske hjem, og de fleste tømmermænd efterhånden er blevet plejet, så er der nu et helt nyt år, som vi skal tage stilling til.

For samtidigt med at rådhusklokkerne slog 2017 ind, så trådte nye regler for bilisterne i kraft. Det skriver FDM.

Nye kørekortregler
Det er nu muligt at tage kørekort, der kun gælder til biler med automatgear. Derfor vil de nye elever ikke lære om koblingspunkter, og hvornår det er smartest at sætte bilen i femte. Til gengæld må de efterfølgende kun køre i biler med automatgear.

Samtidigt fjernes færdselslovens krav om, at man skal have tilstrækkelig høreevne for at have sit kørekort. Dette sker ifølge FDM, fordi reglen ikke længere er relevant, efter at stort set alle biler har to sidespejle, hvilket er nok til at følge med i trafikken.

Og så er årets mest diskuterede ændring i færdselsloven trådt i kraft, for vi kan nu møde kun 17-årige bilister i trafikken. Indtil videre vil det dog kun være i biler markeret med 'skolevogn', da de unge mennesker først har haft mulighed for at starte med at tage kortet nu. Når de får kortet må de dog kun køre med en erfaren passager i bilen, der skal kunne hjælpe og guide, indtil de på deres 18-års fødselsdag endelig selv må begive sig afsted.

Se også: Trodser protester: Miljøminister køber Tesla som ministerbil

Biler i nødsporet
Fremover må Vejdirektoratet også fjerne biler, selvom de ikke udgør en akut fare. Dette gælder for eksempel hvis der holder en bil i nødsporet på motorvejen. Samtidigt kan politiet give tilladelse til, at langsomtkørende køretøjer kører på motorveje.

En anden lidt pudsig regel er, at der ikke længere er krav om, at du har en synlig p-skive i bilen i tidsrummet mellem en tidsbegrænsende periodes begyndelse og udløbet af den første parkeringsfrist, der gælder på en offentlig parkeringsplads. Altså hvis tidsbegrænsingen starter klokken to, og der er én times begrænsing, så skal du ikke have en synlig skive før klokken tre - men der skal den også være sat rigtigt.

Samtidigt skal nyindregistrerede tohjulede motorcykler nu have de blokeringsfri ABS-bremser. Dette gælder lige meget hvor gammel motorcyklen er, men kun hvis den ikke tidligere har været indregistreret.

Se også: Sådan dækker bilforsikringen nytårsskader

168 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere