Har du tanket din bil her? Så skal du ikke køre videre

OK fyldte torsdag ved en fejl en mængde diesel i blyfri 95-tanken og blyfri 95 i diesel-tanken på af en af deres OK-stationer

På en OK-station blev der torsdag byttet rundt på benzin og diesel i de forskellige tanke. Foto: Mogens Flindt
På en OK-station blev der torsdag byttet rundt på benzin og diesel i de forskellige tanke. Foto: Mogens Flindt

En menneskelig fejl betød, at der torsdag blev fyldt en mængde diesel i blyfri 95-tanken og blyfri 95-benzin i diesel-tanken på OK-tankstationen på Jydekrogen 1 i Vallensbæk.

Det oplyser OK i en pressemeddelelse.

Blandingen skete torsdag 5. dec. kl. 14.20, da en chauffør skulle fylde tankene. Chaufføren opdagede selv fejlen kl. 17.30, hvor tankstationen blev lukket, og OK er nu i gang med at rense tankene.

- Det er meget beklageligt, vi har lavet en fejlleverance. Der er tale om en menneskelig fejl. Det er vi selvfølgelig kede af, siger Rasmus Boserup, pressechef i OK, i pressemeddelelsen.

Se også: Her er de mest upålidelige bilmodeller

OK tager ansvar for skaderne
I pressemeddelelsen gør OK opmærksom på, at de gerne vil høre fra kunder, som har tanket på stationen i det tidsrum.

OK er nu ved at kontakte de kunder, der har tanket diesel eller blyfri 95 i tidsrummet, og som har betalt med OK’s kontokort.

Cirka 30 tankninger er foretaget med andre betalingsmidler end OK´s kontokort. Disse kunder har OK ingen mulighed for at kontakte direkte. Derfor opfordrer OK disse kunder til at kontakte tage kontakt til selskabet på telefon 70 10 20 33, hvis de har oplevet problemer med motoren.

- Såfremt eventuelle motorproblemer kan relateres til ovennævnte produktmiks, påtager OK sig ansvaret for udbedring af skaden, siger Rasmus Boserup.

Det kan være skadeligt for bilens motor at køre med det forkerte brændstof.

Se også: Danmark får ny type benzin: Ikke alle biler kan køre på det

136 kommentarer
Vis kommentarer