Har kørt 250 km fra ny: Denne bil blev solgt for 29 millioner kroner

En ganske speciel Ferrari med over 1000 hk er blevet solgt for et stort millionbeløb på auktion

Fra ny har dette eksemplar af FXX K kørt under 250 km og er ikke blevet brugt til ræs. Foto: RM Sothebys
Fra ny har dette eksemplar af FXX K kørt under 250 km og er ikke blevet brugt til ræs. Foto: RM Sothebys

I weekenden var der årets sidste Formel 1-løb i Abu Dhabi, og i den anledning afholdt auktionshuset RM Sotheby's en stor auktion med mange specielle biler til salg.

Et af højdepunkterne var en Ferrari FXX K, som er en banefokuseret udgave af den i forvejen vilde Ferrari LaFerrari.

Nu har RM Sotheby's offentliggjort salgsprisen på racerbilen, som ikke må køres på offentlig vej, og hammerslagsprisen landede på 4,28 millioner dollars, svarende til 28,9 millioner danske kroner.

Se også: Hammeren falder ved F1-finale: Stor samling eksotiske racerbiler på auktion

Artiklen fortsætter under billedet ...

En heldig person er blevet den nye ejer af denne FXX K, som kun må køres på racerbaner. Foto: RM Sotheby's
En heldig person er blevet den nye ejer af denne FXX K, som kun må køres på racerbaner. Foto: RM Sotheby's

Så god som ny
Hvad får man så for næsten 30 millioner kroner? Bilens nye ejer er ikke blevet offentliggjort, men vedkommende kan glæde sig til at komme bag rattet af en bil, som kun blev bygget i 38 eksemplarer, og som har en motor med hele 1035 hk samt en vægt på 1255 kg.

Ferrarien har kun haft én tidligere ejer, men nu skal der altså findes en ny ejer af den meget specielle bil.

Bilen var på forhånd vurderet til en salgspris på mellem 4 og 4,5 millioner dollars, svarende til mellem cirka 27 og 30,5 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I forhold til LaFerrari er der på FXX K skruet gevaldigt op for aerodynamikken, som blandt andet kommer til udtryk ved de specielle spoilere her og en diffuser. Foto: RM Sothebys
I forhold til LaFerrari er der på FXX K skruet gevaldigt op for aerodynamikken, som blandt andet kommer til udtryk ved de specielle spoilere her og en diffuser. Foto: RM Sothebys

FXX K er udstyret med V12-motor på 6,3 liter, som i sig selv yder 848 hk. Hertil kommer en elektrisk motor med 187 hk, hvorfor den samlede effekt er 1035 hk. FXX K-modellen er fem sekunder hurtigere rundt på Ferraris egen racerbane, Fiorano, sammenlignet med Ferrari LaFerrari.

Se også: Se billederne: Disse vanvittige biler skal nu sælges på auktion

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere