Har travlt med mobilen: Bilist kører over for blankt rødt

I en afslørende video kan man se en dansk bilist køre over for rødt i et lyskryds ved Fisketorvet, fordi vedkommende har fokus på mobilen

En bilist er travlt beskæftiget med sin mobil i et lyskryds, og ender med at køre over for rødt. Video: Rådet for Sikker Trafik

Selv når man holder stille i trafikken, er det en dårlig idé at kigge på sin mobiltelefon, for det tager opmærksomheden fra trafikken.

Som du kan se i videoen over artiklen fra Rådet for Sikker Trafik, er det ikke alle danske bilister, som lader mobilen ligge i lommen eller tasken, når de kører bil.

I videoen holder to personer for rødt lys ved Fisketorvet i København i en Fiat 500C. Personen, som sidder bag rattet, betjener sin mobiltelefon, og da bilerne ved siden af triller en smule frem, sætter vedkommende i gang og kører over lyskrydset.

Køretøjet bag, hvorfra videoen er filmet med dashcam, forsøger ihærdigt ved at dytte at gøre bilisten opmærksom på, at vedkommende tilsyneladende intetanende kører over for rødt lys.

Se også: Afslørende politikontrol: Så mange brugte mobil bag rattet efter nye regler

Netop det at kigge på mobilen er noget, der irriterer andre trafikanter.

I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Rådet for Sikker Trafik og Forsikring og Pension svarer hele 73 procent af de adspurgte, at de i høj grad eller meget høj grad bliver irriterede over, når andre bruger mobilen i trafikken.

Mobilbrug irriterer oftere kvinder end mænd, og de ældre synes oftere end unge, at mobilbrug i trafikken er irriterende.

Unge accepterer mobilbrug
Netop de unge er mere tilbøjelige til at acceptere, hvis andre trafikanter bruger mobil bag rattet. Som Ekstra Bladet tidligere har fortalt svarer mere end hver fjerde unge i en anden undersøgelse foretaget af Epinion blandt 1500 bilister for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, at de synes, at det er acceptabelt, at man bruger håndholdt mobil bag rattet.

- De fleste bilister er heldigvis enige i, at uopmærksomhed og bilkørsel slet ikke hører sammen. Men det er overraskende, at så mange synes, at det er i orden at rode med mobilen, taste på sin GPS eller lede efter ting, når man kører bil, for man udsætter sig selv og andre for en stor risiko, når man er uopmærksom, sagde Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, i den forbindelse.

Fra 10. september i år har det givet klip i kørekortet, hvis man benytter håndholdt mobil bag rattet.

Se også: Opsang til bilister: 'Drop undskyldningerne!'

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere