Det er uhyre prestigefyldt at vinde titlen som Årets Bil i Danmark, som er en kåring Danske Motorjournalister (MKD) står bag.
24 jurymedlemmer i MKD har nu udpeget en vinder, og de har udvalgt vinderbilen fra et finalefelt bestående af modellerne BMW 1-serie, BMW 3-serie Sedan/Touring, Kia Xceed, Peugeot 208 og Tesla Model 3.
Afgørelse faldt over tre runder, hvor der blev delt point ud. Efter første runde havde Kia Xceed flest point, skarp forfulgt af BMW 1-serie, mens Tesla Model 3 lå sidst af de fem finalister.
Efter anden runde var stillingen dog vendt helt om, da Tesla Model 3 indtog førstepladsen foran Peugeot 208 og med BMW 3-serie på sidstepladsen.
Og efter tredje og sidste runde stod det klart, at vinderen af Årets Bil i Danmark 2020 blev Tesla 3. Det er den første elbil, som vinder prisen. Peugeot 208 kom ind på andenpladsen.
Disse biler kæmper om at blive Europas bedste
I alt 24 nye bilmodeller stillede op til den indledende runde af den årlige kåring, der har fundet sted igennem 50 år.
Årets Bil i Danmark blev første gang kåret i 1969. Her vandt Ford Capri titlen. Sidste år vandt Ford Focus titlen som Årets Bil 2019.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.