Her er årets bil i verden

Hyundai tager titlen som Årets Bil i Verden

Hyundai Ioniq 5 er kåret som årets bil i verden. Foto: Hyundai
Hyundai Ioniq 5 er kåret som årets bil i verden. Foto: Hyundai
Følg Biler

Hvilken bil er den bedste i verden?

Det kåres hvert år ved World Car Awards, og nu står det klart, hvilken bil der har taget titlen for 2022.

Elbilen Hyundai Ioniq 5 løb nemlig foruden titlerne som Årets Elbil og Årets Bildesign 2022 i Verden også med hovedtitlen som Årets Bil i Verden, da World Car Awards 2022 blev afholdt for nyligt i New York.

Dermed blev Ioniq 5 den store vinder ved den globale kåring.

- Vi er ovenud begejstrede, siger Annegrethe Skovby, pressechef hos Hyundai Danmark, i en pressemeddelelse.

World Car of the Year afholdes hvert år og er den største pris, når det gælder kåringer af nye biler. Flere end 100 motorjournalister fra hele verden er med i juryen, og vinderne for 2022 blev offentliggjort 13. april på den internationale biludstilling i New York.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Elbilen Ioniq 5 har vundet adskillige titler verden over. Arkivfoto: Lars Krogsgaard
Elbilen Ioniq 5 har vundet adskillige titler verden over. Arkivfoto: Lars Krogsgaard
 

Flere titler
Den nye titel er ikke den eneste, som Hyundai har vundet med Ioniq 5. Elbilen er nemlig blandt andet også blevet kåret som Årets Bil i syv lande: Danmark, Tyskland, Storbritannien, Norge, Schweiz, Irland og Estland.

Når Ioniq 5 kommer til modelår 2023, vil elbilen blive udstyret med et større batteri på 77,4 kWh, som giver længere rækkevidde og en ydelse på op til 325 hk. Samtidig byder den på en række nye funktioner, herunder digitale sidespejle og bakspejl samt mulighed for forvarmning af batteripakken. Det vides ikke præcist, hvornår de første 2023-modeller kommer til Danmark, men formentlig i sidste halvdel af 2022, oplyser Hyundai Danmark.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+