Annonce:
Annonce:

Her er bilister ofte uopmærksomme: - Vi har et alvorligt problem

Tre gange om ugen er der nogen, der er tæt på at blive ramt af et tog i en jernbaneoverkørsel

For mange trafikanter er uopmærksomme og chancevillige ved jernbaneoverkørsler, og det skal en kampagne nu være med til at ændre. Foto: Rådet for Sikker Trafik
For mange trafikanter er uopmærksomme og chancevillige ved jernbaneoverkørsler, og det skal en kampagne nu være med til at ændre. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Annonce:
Følg Biler

I løbet af 10 år har 27 mennesker mistet livet i jernbaneoverkørsler. Og tre gange om ugen er et tog eller en letbane lige ved at ramme et køretøj eller en person i en overkørsel. Nu sætter transportminister Benny Engelbrecht gang i en landsdækkende kampagne, der skal mindske antallet af ulykker og farlige situationer ved jernbaneoverkørsler.

Det oplyser Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

En meget stor del af ulykkerne sker, fordi trafikanterne er uopmærksomme, ikke ser sig for, eller bliver utålmodige og kører uden om bommene, selv om de stadig er nede.

Annonce:

- Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at øge opmærksomheden om vores adfærd ved jernbanekørslerne. Tallene taler deres tydelige sprog: Når tre personer eller biler hver eneste uge er tæt på at blive ramt af et tog eller en letbane, fordi de ikke ser sig for; ja, så har vi et alvorligt problem, vi skal have løst. Jeg håber derfor, at kampagnen her kan være med til at skærpe opmærksomheden, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Den landsdækkende kampagne om sikkerhed ved jernbaneoverkørsler er blevet til på initiativ af transportministeren og er udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med Banedanmark.

Flere vanvidsbilister på spil: Kørte 136 km/t midt i København

Høj fart
Kampagnen skal være med til at sætte fokus på, hvor farligt det er at krydse overkørslerne, når bommene er nede eller på vej ned. Mange tror, at de kan nå over, før toget kommer, men det er ikke altid tilfældet, understreges det, fordi et tog kan komme med meget høj fart, ikke kan undvige og desuden skal bruge 300-1000 meter på at standse.

Annonce:

- Man skal aldrig lige prøve at tage chancen og smutte over, for toget kan komme med meget stor fart og kan ikke nå at stoppe. Så sænk farten og se dig altid godt for, og hvis der er advarselssignaler og bomme, så respekter dem, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Nogle gange kan der gå et stykke tid, fra toget er passeret, til bommene går op. Det kan skyldes, at der er flere tog, der skal passere, mens bommene er nede. Så selv om man bliver utålmodig, må man aldrig tage chancen og krydse sporet.

De fleste jernbaneoverkørsler i Danmark er sikret med både klokke, lyssignaler og bomme, der advarer trafikanterne om, at toget nærmer sig. Men der findes også jernbaneoverkørsler, der ikke har bomme eller advarselssignaler. De findes typisk på mark- eller skovveje, hvor få trafikanter krydser sporet. Ved disse såkaldt usikrede overkørsler tuder lokomotivføreren i hornet, når toget nærmer sig. Når man vil krydse en af de usikrede jernbaneoverkørsler, skal man derfor stoppe helt op og både se og lytte efter tog, inden man går eller kører over.

Nu kan biler dette: Men de danske veje er ikke gode nok

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: