Her er Danmarks billigste Ferrari: Kan du finde årsagen til den lave pris?

Ferrarien koster kun 160.000 kroner uden afgift

Denne Ferrari er en del billigere end andre eksemplarer med en stejlende hingst på fronten, og det er der en årsag til. Foto: René Jacobsen
Denne Ferrari er en del billigere end andre eksemplarer med en stejlende hingst på fronten, og det er der en årsag til. Foto: René Jacobsen

Køb en Ferrari til 160.000 kroner uden afgift. Det kan du gøre i annoncen her.

Det lyder som et knaldgodt tilbud og en umulig drøm, der bare venter på at blive til virkelighed.

Men alt er da heller ikke, som det umiddelbart ser ud. Kan du spotte, hvorfor Ferrarien i annoncen her ikke koster mere?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den lave pris skyldes, at der faktisk slet ikke er tale om en Ferrari, men i stedet en replika af en Ferrari.

I annoncen står der, at det er en replika af en Ferrari 360 Modena, men sælgeren fortæller til Ekstra Bladet, at det skyldes, at han var tvunget til at afkrydse et modenavn, da han lagde annoncen ind på Bilbasen.dk, da han ikke bare kunne lægge den ind som 'Ferrari'.

Replikaen minder mere om en Ferrari F430 Scuderia. En model, der som brugt normalt koster omkring 1,5 millioner kroner uden afgift og moms. Så der er altså en pæn besparelse at hente, hvis du kan nøjes med 'den falske Ferrari'.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er en original Ferrari F430, som replikaen bærer mange ligheder med. AP Photo/Thanassis Stavrakis
Her er en original Ferrari F430, som replikaen bærer mange ligheder med. AP Photo/Thanassis Stavrakis

Sælgeren fortæller til Ekstra Bladet, at den er bygget i Spanien, hvor den også har været indregistreret.

Hvor en Ferrari F430 normalt ville køre rundt med en otte-cylindret motor, må denne 'Ferrari' nøjes med en 2,5 liters V6'er med 170 hestekræfter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Til trods for, at der ikke er tale om en ægte Ferrari, er der alligevel lavet en meget vellignende motor i bag. Foto: René Jacobsen
Til trods for, at der ikke er tale om en ægte Ferrari, er der alligevel lavet en meget vellignende motor i bag. Foto: René Jacobsen

Under Ferrari-skallen er replikaen nemlig originalt en Ford Cougar, der er blevet brugt som donorbil.

Biler - 23. sep. 2017 - kl. 13:14 Firehjulstrækker i vild bedrift: Trækker over 30 gange det tilladte på krogen

To motorer
Som man også kan se på billederne er bagagerummet, som man normalvis finder i fronten på en Ferrari F430, erstattet med motoren, hvilket naturligvis er tilfældet, fordi motoren fra den originale Ford Cougar stadig fungerer som bilens drivende kraft.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Motor både i front og i bag er tilfældet i replika-udgaven af Ferrarien. Foto: René Jacobsen
Motor både i front og i bag er tilfældet i replika-udgaven af Ferrarien. Foto: René Jacobsen
 

Til gengæld er der også blevet plads til, at man kan se skallen fra en Ferrari-motor i bag, så det ser ud, som om bilen faktisk har en ægte Ferrari V8-motor.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bag rattet må du leve med, at replikaen har 170 hestekræfter i stedet for originalens næsten 500 hestekræfter. Foto: René Jacobsen
Bag rattet må du leve med, at replikaen har 170 hestekræfter i stedet for originalens næsten 500 hestekræfter. Foto: René Jacobsen

Til Ekstra Bladet fortæller sælgeren, at han er usikker på, om bilen kan indregistreres på danske plader, til trods for at den har været indregistreret i Spanien.

Det skyldes, at vi i Danmark har strengere regler for at indregistrere den type af biler - replikaer og de såkaldte kitcars - end i eksempelvis Spanien.

Se også: Køb Schumachers vinderbil: 'Verdens vigtigste Formel 1-bil' kan nu blive din

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen