Her er historiens mest populære Lamborghini-model

Den mindste Lamborghini med navnet Huracán er en særdeles populær bil, og nu er modellen den mest sælgende i mærkest historie

'Baby'-Lamborghinien Huracán er nu den mest sælgende model i mærkets historie. Foto: Lamborghini
'Baby'-Lamborghinien Huracán er nu den mest sælgende model i mærkets historie. Foto: Lamborghini

På fem år er der blevet solgt lige så mange eksemplarer af Lamborghini Huracán, som der blev solgt af forgængeren Gallardo på ti år. Dermed har Huracán tangeret Gallardoens rekord, som den mest sælgende Lamborghini-model nogensinde.

Det oplyser Lamborghini i en pressemeddelelse.

Således er der nu blevet solgt 14.022 eksemplarer af Huracán, det samme antal der blev solgt af Gallardo-modellen i de 10 år fra 2003 til 2013, hvor den blev bygget, og i kraft af at der stadig bliver bygget Huracán-biler er modellen den mest sælgende i Lamborghinis historie.

Se også: Bilgigant afviser planer: 'Vi sælger ikke Lamborghini'

Den V10-motoriserede Gallardo-arvtager kom på markedet i 2014 som coupé, efterfulgt af den åbne Spyder-udgave og en baghjulstrukken udgave i 2017.

I år kom en ny opdateret udgave på banen med navnet Huracán EVO, og den har en ny V10-motor og optimeret aerodynamik.

Rekordbilen, nr 14.022, er en Huracán EVO i en Grigio Titans-grå farve, og den skal leveres til det koreanske marked.

SUV sælger
Sportsvognen Huracán er altså en særdeles populær model hos Lamborghini-kunderne, men det er ikke den eneste model, som kunderne vil have.

I det første halve år af 2019 har Lamborghini produceret og leveret i alt 4553 biler. Det er en stigning på 96 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Af de biler er 1211 af Huracán-modellen, 649 af den store V12-motoriserede Aventador SVJ og resten af de solgte biler er eksemplarer af SUV'en Urus, som dermed også sælger godt.

Biler - 17. sep. 2019 - kl. 23:24 Lamborghini stoppet med 210 km/t: - Jeg ville bare vise mig

16 kommentarer
Vis kommentarer