Her er landets mest populære firmabiler: - De er store og luksuriøse

De mest leasede firmabiler i 2017 er store, tyske og spækket med udstyr

Landets mest populære firmabil ifølge Nordania Leasing er en VW Passat. Foto: VW
Landets mest populære firmabil ifølge Nordania Leasing er en VW Passat. Foto: VW

Vil man derhen, hvor firmabilerne kommer fra, skal man tage til Tyskland.

Her bliver 80 procent af de mest populære biler bygget, og de danske firmabilsbrugere går efter de samme ting. Sådan fortæller Nordania Leasing, der er Danmarks største leasingselskab, i en pressemeddelelse.

- Bilerne er store, luksuriøse og proppet med udstyr. Det er ting, som firmabilbrugere altid er gået efter, men som ikke altid har været inden for rækkevidde. Det er de nu, blandt andet på grund af de seneste års afgiftsnedsættelser, siger Kasper Andersen, der er forretningsområdechef hos Nordania Leasing.

Øverst på listen finder vi for andet år i træk Volkswagen Passat.

Bilen er kun to år gammel på det danske marked og blev lanceret med attraktive udstyrskampagner.

Ærkerivalen er den tidligere nummer 1 fra 2015, Mercedes C-klasse, der måtte se sig henvist til en andenplads sidste år

Der er også helt nye modeller på listen: BMW 4-serie, Volvo V90 og S90 samt Opel Insignia.

Nye bilmodeller
Selvom det er bestemte kendetegn, der afgør bilernes placering på listen, er der især én ting, som firmabilbrugere går efter.

- Nye biler er bare mere attraktive, og både BMW og Volvo har haft et godt år med nye modeller og attraktive kampagner, og det udmærker sig altså i en top 10-placering. Opel har med den nye Insignia lavet en bil, som næsten er skræddersyet til firmabilisten: Masser af plads, masser af udstyr og et lavt beskatningsgrundlag, siger Kasper Andersen.

Hovedparten af top 10 er klassiske stationcars, men et par MPV’er og en enkelt SUV er også med.

Touran og S-Max er typisk 7-sæders biler, høje biler med masser af plads, mens Qashqai er en SUV-type med mere frihøjde og off-road look. Særligt SUV-typen er generelt på vej frem, men som firmabil hersker den både praktiske og velkørende stationcar fortsat.

Lige uden for Top 10, finder vi Volkswagen Tiguan, Skoda Octavia, Audi A4 og BMW 5-serie.

Se også: Ejerafgift stiger: Det rammer også firmabiler

Automatgear mest efterspurgt
Over 90 procent af de mest leasede firmabiler i 2017 havde automatgear, der dermed er mest eftertragtet som udstyr.

Dernæst kommer adaptiv fartpilot, der gør bilen i stand til selv at følge den forankørende trafik.

Meget andet udstyr er efterhånden standard, fortæller Kasper Andersen, som blandt andet nævner automatisk nødbremse som eksempel.

Kun BMW 4-serie har ikke automatisk nødbremse blandt bilerne på listen.

Mest populære farver er - som altid - sort, sølvgrå og hvid. Dog er blå blevet mere populær, mens brune nuancer er på vej tilbage.

10 mest populære firmabiler

1. Volkswagen Passat

2. Mercedes C-klasse

3. Mercedes E-klasse

4. BMW 4-serie

5. VW Touran

6. Ford Mondeo

7. Volvo 90-serie

8. Ford S-Max

9. Nissan Qashqai

10. Opel Insignia

Kilde: Nordania Leasing

Se også: Disse bilejere får flest fartbøder

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen