Her er politiets nye biler

Hundeførerne i landets politikredse skal i fremtiden køre Volvo

Volvo skal levere 490 nye hundepatruljebiler til det danske politi. Foto: Volvo
Volvo skal levere 490 nye hundepatruljebiler til det danske politi. Foto: Volvo

De danske hundepatruljer i politiet skal have nye biler, og der bliver tale om en særlig udviklet Volvo V90 til politibrug.

Modellen har i flere år været benyttet af betjente i både Norge og Sverige, og nu skal danske hundepatruljer altså også køre Volvo.

Det skriver fagmediet Dansk Politi og Jyllands-Posten.

Tidligere er både Ford Mondeo og VW Touran blevet brugt som hundebil i politiet, men nu bliver det Volvo, som får til opgave at levere biler specielt indrettet til hundepatruljerne.

Ifølge Jyllands-Posten er der tale om i alt 490 nye Volvo V90, som skal leveres til politiet.

Selvom moderne biler kan give indtrykket af at være ret selvkørende, er det ikke tilfældet, viser ny test. Foto: Euro NCAP Biler Disse biler har de bedste systemer

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses en svenske Volvo V90 politibil. De danske hundebiler bliver mørke og mere diskrete, som man kender det fra de nuværende hundebiler. Foto: Volvo
Her ses en svenske Volvo V90 politibil. De danske hundebiler bliver mørke og mere diskrete, som man kender det fra de nuværende hundebiler. Foto: Volvo

Plads nok
Hundepatruljerne i de danske politikredse kan se frem til at skulle køre mildhybrid dieselbiler fra Volvo, som har firehjulstræk. Dieselmotoren yder 235 hk plus 14 hk fra hybridsystemet, og modellen kører 16,9 km/l.

Modellen er valgt ud fra et udbud på i alt 10 kandidatbiler.

- Vi lægger vægt på, at der skal være tilstrækkelig med motorkraft og samtidig plads til to hundeførere med udrustning og to hunde. Bilerne skal bruges til udrykningskørsel, men de skal også kunne komme omkring overalt i politikredsene, uanset om det er i Storkøbenhavn eller i provinsen, hvor der måske er store geografiske områder, siger Jens Yndgaard, der er vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Center for Flåde- & Materielstyring, til Jyllands-Posten.

De nye hundepatruljevogne kommer efter planen på vejene til næste forår.

Krimi Skabte gennembrud i ubådssag: Her er hundene i dag

375 kommentarer
Vis kommentarer