Annonce:
Annonce:

Her vil de unge have elektriske skolevogne: 'Jeg er lidt bekymret'

Unge bekymrer sig om miljøet, og mange vil vride sig for at undgå at køre fossilt, lyder det fra norske trafikskoler

47 ud af de cirka 700 medlemmer af det norske trafikskoleforbund har elektriske skolevogne i vognparken. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
47 ud af de cirka 700 medlemmer af det norske trafikskoleforbund har elektriske skolevogne i vognparken. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Biler

Nogle har det med fossilbiler, som veganere har det med kød.

Derfor er flere og flere køreskoler i Norge - der er europæisk duks, når det kommer til omstilling fra fossil- til elbiler - begyndt at tilbyde køreundervisning i elbiler.

Norsk Elbilforening har bedt de norske trafikskolers landsforbund, ATL, om at kortlægge antallet af køreskoler, hvor man kan tage kørekort i en elbil. Foreløbig er der sat flueben ved 47 ud af organisationens cirka 700 medlemmer.

Dertil kommer de 2-300 køreskoler, som ikke er medlem af ATL.

Unge bekymrer sig
I en artikel på elbilforeningens hjemmeside kan man læse om 17-årige Andreas Koppang, der har valgt en 100 procent udslipsfri køreskole.

- Det er et bevist valg, at jeg modtager undervisningen i en elbil. En af grundene er, at jeg er lidt bekymret for klimaet, siger han.

Annonce:

Valget er dog ikke uden konsekvenser for den unge nordmand. Undervisningsformen betyder nemlig, at han ikke lærer at betjene en bil med manuelt gear. Dermed må han tage til takke med et kørekort, der kun giver ret til at køre i biler med automatgear.

Kørelæreren Gunhilde Bergan Karlengen forklarer, hvorfor hun efter 25 år som ansat ved almindelige køreskoler valgte at sige sit job op og stifte Morgendagens Trafikskole.

- Unge i dag er mere beviste om miljø og CO2-udslip end for 10-15 år siden, og for mig ser det ud, som om elbiler er fremtiden. Derfor startede jeg en fuldt ud elektrisk køreskole, siger hun til foreningens hjemmeside.

Audi-salg falder 56 procent: 'Situationen er exceptionel'

Forventer stigende efterspørgsel
Hos de norske trafikskolers landsforbund, ATL, spår man, at flere og flere køreskoler vil begynde at tilbyde undervisning i elbiler, eller gøre som Gunhilde Bergan Karlengen og nogle få andre har gjort – stifte en køreskole udelukkende med elbiler.

Annonce:

- Vi forventer, at efterspørgslen efter denne type undervisning vil stige. Unge bekymrer sig om miljøet, og mange vil vægre sig ved at køre fossilt – også under oplæring – når nu der findes alternativer, som er fri for udslip, siger ATL's informationsleder, Jan Harry Svendsen, til elbil.no.

I sidste uge kunne Ekstra Bladet beskrive en rapport fra Klimarådet, som viser, at det ofte tager adskillige år for en elbil at blive ligeså ’ren’ som en sammenlignelig dieselbil.

Det skyldes, at produktionen af de batterier, som bruges i elbiler, sætter et stort klimaaftryk, hvorfor man ofte skal køre mange tusinde kilometer i en elbil, før der er balance i klimaregnskabet.

Rækkevidden er der snart: Nu gælder det elbilernes næste store akilleshæl

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: