Holder din bil parkeret på Nyropsgade, Vester Søgade eller Nørre Voldgade i København, kan det godt være, du skal overveje, hvilke værdigenstande du efterlader i bilen.
I 2019 var de tre gader de københavnske gader med flest antal indbrud og tyverier i parkerede biler.
I fjor blev der begået 3177 indbrud og tyverier fra biler i København, hvilket er en stigning på godt 10 procent i forhold til 2018 og det højeste antal siden 2015.
Det viser tal fra Københavns Politi, som Gjensidige Forsikring har fået udleveret. Det oplyser forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.
Uhyggeligt sammenstød: Politi deler skrækvideo for at advare trafikanter
Det går tyvene efter
Du kan gøre meget for at forhindre indbrud i din bil ved ikke at efterlade værdigenstande i bilen, men det er ikke alt, du kan sikre dig imod, for tyvene går især efter kostbart inventar som rat, midterkonsoller og GPS-udstyr.
- Hvis du parkerer i længere tid, så gør det så vidt muligt i nærheden af beboelse og gadebelysning, og hvis du har synlige værdier i bilen, du kan fjerne, så læg dem i bagagerummet, hvor tyvene ikke kan se dem, siger Henrik Sagild fra Gjensidige Forsikring.
Forsikringsselskabet råder til, at man husker at lukke alle vinduer helt til, sørger for at have tyverialarm installeret i sin bil og så vidt muligt undlader at parkere på øde områder uden beboelse.
Du kan se de 10 mest udsatte gader i København, når det gælder indbrud i biler, herunder.
Tusindvis kører stadig uden lovpligtig forsikring: - Det er ikke i orden
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.