Hospital i nødråb til bilejere: 'Vi har brug for jeres hjælp'

Snekaos i England fik et hospital til at sende bud efter firehjulstrækkere

Et hospital havde brug for hjælp fra ejere af firehjulstrækkere, da sne gjorde det vanskeligt for personalet at komme på arbejde. Foto: Colourbox
Et hospital havde brug for hjælp fra ejere af firehjulstrækkere, da sne gjorde det vanskeligt for personalet at komme på arbejde. Foto: Colourbox

Mange flyafgange blev aflyst i England, da regn- og snevejr førte til, at over 50.000 passagerer ikke kunne komme med deres fly.

Men det var ikke kun flytrafikken, der blev påvirket.

I den engelske by Birmingham faldt der så meget sne, at hospitalspersonale havde problemer med at komme til og fra arbejde. Det skriver Daily Mail.

Og hvad gør man så?

Ja, via den lokale avis Birmingham Updates profiler på de sociale medier udsendte Birmingham Children's Hospital bud efter hjælp fra ejere af firehjulstrækkere, som de håbede på ville hjælpe med at køre personalet til og fra arbejde.

- Birmingham Children's Hospital appellerer endnu engang til ejere af 4x4-biler om at hjælpe med at transportere personale til hospitalet i centrum af byen, skriver Birmingham Updates i opslaget på twitter.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Som mange nok er klar over, er firehjulstrækkere bedre rustet til at klare sig igennem eksempelvis snevejr.

Se også: Bilimportører vil ikke give kunder prisfald for sikre biler: 'Det er indregnet'

Mange mødte op
Missionen om at få hjælp lykkedes, for fire timer efter, at Birmingham Updates havde udsendt det første råb om hjælp til ejere af firehjulstrækkere, kunne de på twitter opdatere, at der ikke længere var behov for hjælp fra flere biler.

- Mange tak til alle, som delte vores appel om at få ejere af firehjulstrækkere til at hjælpe personalet på Birmingham Children's Hospital. De er overvældede af hjælpsomheden og har ikke længere brug for flere frivillige. Birmingham er fantastisk, men når byen samles på denne måde er det verdens bedste by, skriver Birmingham Updates i det opfølgende tweet.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

På samme sociale medie har en kvinde ved navn Fiona Billingham delt et billede af, at folk i firehjulstrækkere holder og venter på at kunne hjælpe personalet fra et andet hospital i England med at komme på arbejde.

'Fantastiske mennesker', kalder hun dem.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

 

Se også: Skal du krydse landet i julen? Sådan rammer trafikken Storebælt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen