Hudløs ærlig bilsælger: Din Tinderdate vil løbe væk i skræk og rædsel

En sælger af en gammel Toyota Corolla kan ikke beskyldes for at pynte på sandheden i sin annonce

Her er den. Den japanske date-dræber. Privatfoto
Her er den. Den japanske date-dræber. Privatfoto

23-årige Jakob fra Frederikshavn vil gerne skille sig af med sin Toyota Corolla fra 1993.

Og normalt - når man gerne vil sælge en bil - så sørger man for at fremhæve bilens rummelighed, farve, slidstyrke, få reparationer eller sikkerhed. Men Jakob vælger en anden salgstaktik i sin bilannonce, hvor køber i hvert fald ikke bagefter kan sige, der er fejet noget ind under bilmåtten.

Se også: K-profil på DBA: Ildelugtende politikerbil sælges

For den 24 år gamle bil har et par skavanker. Ja, faktisk så mange, at Jakob hudløst ærligt fortæller om dem i sin salgsannonce på Bilgalleri.dk, hvor han lister seks argumenter op, hvorfor man alligevel skal købe Corollaen.

- Du kommer til at spare enorme summer på restaurantbesøg, og dit benzinforbrug vil falde dramatisk, da du lige så godt kan glemme alt om små, romantiske køreture under stjernerne. Din Tinderdate vil simpelthen løbe væk i skræk og rædsel, skriver Jakob om sin bil - som han kalder et japansk pragteksemplar.

Og han fortsætter:

- 
Du har måske allerede nu fået snerten af, at dette er en eksklusiv maskine. 
Det er lige præcis, hvad den er. 
Og så er den utroligt eftertragtet. 
Hele to gange er bilen forsøgt stjålet. Første gang var ganske udramatisk, men anden gang tog jeg gerningsmanden i akten. 
Derfor: 
Hvis du vil føle samme glæde som mig ved at sparke en svensker direkte i solar plexus midt i en parkeringskælder i downtown Göteborg, så er dette bilen for dig. 


Se også: Yusof sælger sin Audi med årets vildeste annonce

Jakob slutter annoncen med at fortælle, hvorfor han sælger den fantastiske maskine.

- Svaret er enkelt. Jeg har simpelthen mit liv for kært.

Og prisen? Den er 5.000 kroner.

- Der har været én henvendelse på bilen. Han ville købe kofangeren, og jeg sagde, at det måtte han godt, men den koster 5.000 kroner, siger Jakob til Ekstra Bladet.

Han har haft bilen siden i sommer, hvor han skulle køre mellem Frederikshavn og Skagen.

- Jeg købte den af min mor. Dengang fejlede den ikke noget. Nu fejler den alt, fortæller Jakob grinende, der dog heldigvis fik den til en god pris af sin mor.

Se også: Johannes skriver ærlig Berlingo-annonce: ’Vi mødes foran grillen’

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere