Hullede veje ødelægger pizzaen: Nu ordner stor pizzakæde dem selv

En stor amerikansk pizzakæde er blevet så træt af, at pizzaerne bliver ødelagt af misligholdte veje undervejs til kunderne, at man har taget sagen i egen hånd

Pizzakæden Domino's er begyndt at donere penge til amerikanske byer med mange huller i vejene. Foto: PR
Pizzakæden Domino's er begyndt at donere penge til amerikanske byer med mange huller i vejene. Foto: PR

Du har måske selv prøvet det: At sidde i sengen med pizzabakken foran dig på en doven dag, hvor du ikke orkede andet end at ringe til den lokale pizzapusher og bestille en Milano Fantasy til levering. En af den slags pizzaer, der er overfyldt med alt det gode, som ingen italiener i sin vildeste fantasi kunne tænke sig på sin pizza.

Men da du åbner låget til den længe ventede fastfood-bombe, er det et skuffende syn, der møder dig. Pølser og kebab ligger i den ene side af bakken, og salat og dressing i den anden. Pizzaen har fået en ordentlig rusketur, men det er ikke nødvendigvis pizzabudets skyld.

I USA har pizzakæden Domino's angiveligt så store problemer med pizzaer, der bliver ødelagt undervejs til kunderne, at man er begyndt selv at sørge for, at vejene bliver fikset. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

150 huller i en enkelt by
Det er dog ikke pizzabagerne, man har sendt ud for at lægge asfalt. Kæden har i stedet udvalgt en række byer og sendt dem økonomisk støtte til at få udbedret dårlige veje.

På den måde har Domino's indtil nu været med til at lukke fem huller i Burbank, Californien, otte i Baronville, Texas, 40 i Milford, Delaware, og intet mindre end 150 i Athens, Georgia.

Herefter er det op til kunderne at nominere andre byer, der trænger til at få besøg af den pizzafinansierede vejservice.

Når et hul er blevet fyldt med asfalt, får det påmalet en reklame for Domino's. Foto: PR
Når et hul er blevet fyldt med asfalt, får det påmalet en reklame for Domino's. Foto: PR

Selv om det kan lyde som et skråplan, at en kommerciel virksomhed på den måde overtager myndighedernes rolle og får indflydelse på, hvor vejene skal ordnes, så er den økonomiske håndsrækning indtil videre blevet mødt med positive miner - i hvert fald ifølge kæden selv.

På kampagne-siden pavingforpizza.com udtaler flere sig således positivt om ordningen. Eksempelvis kommunechefen fra Milford, Delaware, hvor hullerne pludselig blev flere end midlerne til at få dem fikset.

- Vi satte stor pris på de ekstra midler fra Paving For Pizza-kampagnen. De gjorde det muligt for os at strække vores vejreparationsbudget, da vi stod overfor flere hullede veje end normalt, siger kommunechefen i Milford ifølge siden.

Se også: 25-årig havde sin bil i to dage - så beslaglagde politiet den

Små reklamer på asfalten
Der er dog også en lille hage ved den økonomiske hjælp. For hvert eneste hul, der bliver fyldt med ny, pizzafinansieret asfalt, skal spraymales med Domino's logo og teksten 'Oh yes we did'.

Det vil altså sige, at der nu er 150 små reklamer for pizzakæden i Athens, Georgia, og 40 i Baronville, Texas.

Detaljen afslører måske, hvorfor den privatfinansierede vejservice ikke er mere udbredt. Byerne kunne hurtigt udvikle sig til et sandt eldorado af kulørte virksomhedslogoer på lygtepæle, fortove og cykelstier.

Foto: Feuerwehr Bodenkirchen Biler - 12. jun. 2018 - kl. 13:53 Vild BMW-prototype i tragisk ulykke: Førerens svigermor dræbt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen