Hurtigste nogensinde: Så vild er denne nye Land Rover

Land Rover har lanceret en ny V8-motoriseret Defender, som er alletiders hurtigste

Den mest potente Land Rover Defender i historien. Foto: Land Rover
Den mest potente Land Rover Defender i historien. Foto: Land Rover

Selvom det aldrig har været meningen, at en Land Rover Defender skal være hurtigst ude af startblokken, så gør det jo ikke noget, at firehjulstrækkeren kan køre fra det meste. Sådan mener den britiske bilproducent, der har lanceret en ny V8-motoriseret Defender-udgave, der gør modellen til den hurtigste Land Rover Defender nogensinde.

Defender V8 hedder modellen kort og godt, og den kan både fås i den korte 90-version og den lange 110'er. V8-motoren er udstyret med kompressor, og den sender den samlede ydelse op på 525 hk, hvilket sikrer modellen titlen som hurtigste og kraftigste Defender i historien.

0-100 km/t er i den korte 90-version overstået på blot 5,2 sekunder, mens topfarten ligger på 240 km/t.

Samtidig er bilens affjedring og gearkassetuning specialudviklet til denne model, for at bilen kan tøjle kræfterne, og for at gøre Defender V8 mere dynamisk.  Prisen for de vilde præstationer er til gengæld en tørst på benzin. Således går Defender V8 kun op til 6,75 km/l, mens CO2-udledningen er opgivet til 335 g/km.

Bilkoncern vil være elektrisk: 2000 mister jobbet

Til de løse overflader
Køber man en Defender V8, får man et særligt program i Land Roverens Terrain Response-system, hvorfra man kan vælge mellem forskellige køreindstillinger. 'Dynamic' hedder det særlige program, som er udviklet til at skulle hjælpe føreren med at udnytte bilens mange kræfter og afbalancere køreegenskaberne på asfalt og løse overflader.

Se feltet: Disse biler skal kæmpe om prestigefyldt titel