Ikonisk filmbil forsvundet i 50 år: Nu er Lamborghinien fundet

En Lamborghini Miura, som blev brugt i introscenen til filmen 'The Italian Job', er nu blevet fundet

Bilentusiaster og filmelskere vil glæde sig over, at en af filmverdenens største legender er blevet fundet. Foto: Lamborghini
Bilentusiaster og filmelskere vil glæde sig over, at en af filmverdenens største legender er blevet fundet. Foto: Lamborghini

I åbningsscenen i filmen 'The Italian Job' fra 1969 suser en orange og hvid Lamborghini Miura gennem de italienske alper ved Sankt Bernhardpasset. I en tunnel kører 'verdens første superbil' galt og eksploderer. Til sidst i scenen skubber en bulldozer den smadrede Lamborghini ud over en klippeskråning.

Men den bil, der blev skubbet ud over kanten, var i virkeligheden ikke en fuldt funktionsdygtig Miura. I stedet var der tale om et eksemplar, som allerede var smadret i en trafikulykke, og som filmskaberne havde anskaffet for at bruge vraget til netop den scene. Både fordi det var for dyrt at smadre en ægte Miura, og fordi filmholdet formentlig heller ikke ville få lov, da det var en af datidens mest eftertragtede bilmodeller.

Se også: Bilmodellen der ikke vil dø: 80'er Peugeot skal bygges fra ny

Eftersøgt bil
Den bil, der ræsede rundt på alpevejene, og som altså ikke endte sine dage for neden af klippeskråningen, har siden filmens tilblivelse i 1969 været en af de mest eftersøgte filmbiler. Samlere og entusiaster har brugt mange midler og timer på at finde netop den bil med chassisnummer 3586, som skuespilleren Rossano Brazzi kørte på Sankt Bernhardpasset. Men sporene har været blinde, modstridende og nogle gange falske.

Nu er filmbilen dog fundet, og Lamborghini har certificeret, at det er den rigtige bil fra filmen. Det oplyser Lamborghini i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billederne ...

En Lamborghini Miura P400 kaldes 'verdens første superbil' og er blandt de mere eftertragtede klassikere i verden. Foto: Lamborghini
En Lamborghini Miura P400 kaldes 'verdens første superbil' og er blandt de mere eftertragtede klassikere i verden. Foto: Lamborghini

Ser man godt efter i filmens åbningsscene, kan man se, at den smadrede Miura, som ryger ud over klippen, har hvide lædersæder, hvor den, der blev kørt i, havde sorte lædersæder, fordi producerne var bange for, at de originale hvide sæder ikke kunne klare mosten. Foto: Lamborghini

Da Miura kom på markedet i 1966, var det verdens hurtigste serieproducerede bil med en topfart på 266 km/t. Foto: Lamborghini
Da Miura kom på markedet i 1966, var det verdens hurtigste serieproducerede bil med en topfart på 266 km/t. Foto: Lamborghini

Købt af Kaiser
Nu er Lamborghini blevet klogere på filmbilens historie. Da optagelserne sluttede i 1969, blev Lamborghini Miuraen solgt til en italiener, bosiddende i Rom. Sidenhen har den skiftet ejer en del gange. I 2018 blev den købt af en mand fra Liechtenstein ved navn Fritz Kaiser. Han er bilsamler, entusiast og grundlægger af 'The Classic Car Trust'.

Se også: Efterspurgt af kunderne: Nu skal italiensk sportsbil larme mere

Efter han havde købt den ikoniske filmbil, tog han kontakt til Lamborghini Polo Storico, som er det italienske firmas afdeling specielt oprettet til at bevare bilmærkets arv. Polo Storico kunne efter undersøgelser bekræfte, at hans nye investering er bilen fra filmen 'The Italian Job'.

Om det er helt tilfældigt, at Lamborghini præsenterer nyheden på filmens 50-års jubilæum, er uvist.

Se også: Kæmpe auktion: 115 ikoniske drømmebiler skal under hammeren

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere