Indfører nyt forbud på Storebæltsbroen

De tidligere anbefalinger om kørsel med vindfølsomme køretøjer bliver nu til et forbud

Fremover vil der i blæsevejr gælde et egentligt forbud mod kørsel med vindfølsomme køretøjer. Arkivfoto: Anthon Unger
Fremover vil der i blæsevejr gælde et egentligt forbud mod kørsel med vindfølsomme køretøjer. Arkivfoto: Anthon Unger
Følg Biler

Hvis du af og til kører hen over Storebæltsbroen på en blæsende dag, har du måske stiftet bekendtskab med begrebet 'vindfølsomme køretøjer'.

Selvom det sjældent sker, at broen lukkes helt på grund af blæst, frarådes der fra tid til anden om kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Alligevel vælter vindfølsomme køretøjer hvert eneste år på Storebæltsbroen, og det skaber både kø for mange tusind trafikanter og samtidig farlige situationer.

Nu strammer Sund & Bælt op på reglerne på området, så anbefalingen bliver til et forbud.

'Vi ændrer nu vores tidligere anbefaling om at fraråde vindfølsomme køretøjer at passere Storebælt i kraftig blæst til et forbud. Der er altså ikke længere tale om en 'anbefaling', men at Sund & Bælt som ejer af Storebæltsbroen har forbudt færdslen med disse køretøjer,' lyder det fra Sund & Bælt.

Fremover er det altså ikke op til den enkelte chauffør at vurdere om passage af broen er forsvarligt.

- Vi oplever desværre, at rigtig mange chauffører med f.eks. en tom trailer eller en tom sættevogn på lastbilen kører ud på broen, selvom vi fraråder det. Det kan have store konsekvenser for de øvrige trafikanter, hvis ens køretøj vælter - og dermed spærrer for den øvrige trafik. Det vil vi gerne lave om på, siger Kim Agersø Nielsen, chef for vejanlæg i Sund & Bælt.

Sund & Bælt vil via kampagne og direkte henvendelser til transportbranchen oplyse om forbuddet.

Vindfølsomme køretøjer er f.eks. høje trailere, lastbiler uden eller med let last samt påhængsvogne til lastbiler og i nogle tilfælde også campingvogne.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.