Italienske skønheder til garagen

Italienske biler er noget helt særligt - og her er tre gode bud

Hyld Italiens EM-sejr med købet af en bil fra Støvlelandet. Foto: Bilbasen
Hyld Italiens EM-sejr med købet af en bil fra Støvlelandet. Foto: Bilbasen

Hvis du synes, at det var fantastisk, at Italien slog England i EM-finalen og dermed sørgede for, at guldet kom til 'Rome' i stedet for 'Home', så kan det være, du skal investere i en italiensk bil for at hylde Støvlelandet.

Du kan også bare købe én, fordi italienske biler er fyldt med karisma, sjæl - og af til et par charmerende fejl.

Bilbasen Blog har fundet tre gode bud på automobile italienske skønheder

Bella donna
Den første italiener, som Bilbasen har fundet frem, er en gudesmuk Alfa Romeo GT 1600 Junior. Smag er naturligvis en individuel størrelse, men man skal alligevel være koldblodig, hvis ikke man bliver lidt blød i knæene af at kigge på denne Alfa.

Bilen er fra 1975, og den har kørt 76.000 kilometer. Den ser ud til at være i meget, meget flot stand, og den kan blive din for 269.900 kr. Du kan se den her, hvis ikke den er solgt allerede.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Modellen er designet af Giorgetto Giugiaro. Foto: Bilbasen
Modellen er designet af Giorgetto Giugiaro. Foto: Bilbasen

Motoren yder beskedne 109 hk, men det er heller ikke, hvad bilen handler om. Foto: Bilbasen
Motoren yder beskedne 109 hk, men det er heller ikke, hvad bilen handler om. Foto: Bilbasen

Her vil du gerne sidde. Foto: Bilbasen
Her vil du gerne sidde. Foto: Bilbasen

Baby-Ferrari
Man kan ikke tale om italienske biler uden at komme et smut forbi Ferrari. En Ferrari 246 GT kendes af mange nok bedre under navnet Ferrari Dino. Da den kom på gaden i midten af 1970'erne, var den en slags 'Baby-Ferrari', som ikke var helt så vild som de 'ægte' Ferrarier - og heller ikke lige så dyr.

Denne Ferrari 246 GT er dog ikke ligefrem billig. Den koster 2.495.000 kr. hos Prestige Cars i Viborg - endda uden registreringsafgift.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ferrari Dino er udstyret med en V6-motor. Foto: Bilbasen
Ferrari Dino er udstyret med en V6-motor. Foto: Bilbasen

Mageløs Maserati
Skal det være en smule mere moderne, kan du overveje at sætte pengene i denne Maserati 222 Biturbo, som er fra 1988, og som har kørt 105.000 kilometer. 150.000 kr. koster sådan en rød fuldblods italiener, men prisen er dog uden dansk afgift.

Topfarten i denne Maserati er på 221 km/t. Foto: Bilbasen
Topfarten i denne Maserati er på 221 km/t. Foto: Bilbasen

Motoren er en to-liters V6'er. Foto: Bilbasen
Motoren er en to-liters V6'er. Foto: Bilbasen

Man kan godt på designet se, at bilen er fra 1980'erne. Foto: Bilbasen
Man kan godt på designet se, at bilen er fra 1980'erne. Foto: Bilbasen