Jaguar vil være cyklistens ven - se hvordan

Slut med at drøne cyklister ned – Jaguar laver A-stolper med skærme

Jaguar mener, at 'gennemsigtige' A-stolper kan give en mere sikker trafik. De kalder deres system 360 Virtual Urban Windscreen, og her kan både forrude og A-stolper vise video. (Foto: Jaguar)
Jaguar mener, at 'gennemsigtige' A-stolper kan give en mere sikker trafik. De kalder deres system 360 Virtual Urban Windscreen, og her kan både forrude og A-stolper vise video. (Foto: Jaguar)

Kender du situationen – en regnvåd dag, det er overskuet, men midtbyen er alligevel proppet med mennesker. Du skal dreje til højre og holder skarpt øje med bagfrakommende cyklister. Endelig er der fri – troede du. For i mellemtiden har en ung mand på cykel sprintet over selv samme fodgængerfelt, som du netop skal til at krydse. Afslut selv scenariet, men fremover håber Jaguar Land Rover, at sådanne situationer kan undgås. De har nemlig udviklet en teknik, kaldet 360 Virtual Urban Windscreen.

I fremtiden kunne din Audi meget vel se sådan ud - helt uden knapper. Bemærk området, hvor handskerummet normalt befinder sig. Her er i stedet én stor, trykfølsom skærm. (Foto: Audi) Biler Audi fyrer knapperne

Systemet virker ved, at kameraer monteret flere steder på bilen projicerer eksempelvis cyklister eller fodgængere op på bilens forrude, som kan vise videoen. Det samme kan A-stolperne, så du på den måde kan følge en fodgænger på tværs af forruden uden afbrydelser. Når føreren eksempelvis blinker, flytter hovedet for at kigge sig over skulderen, eller som bilen nærmer sig et vejkryds, så vil systemet automatisk gøre venstre- eller højre A-stolpe 'gennemsigtig'.

 

Spøgelser
Men teknikken stopper ikke her, for på forruden vil man simpelthen kunne fremhæve særlige personer, så føreren automatisk er mere opmærksom på en specifik situation. Ved at være forbundet til skyen, vil føreren også kunne få informationer leveret, som man passerer forbi dem – det kan eksempelvis være benzinpriser på tankstationer eller ledige pladser på parkeringspladser.

Udefra kan den særlige Range Rover-variant kun kendes på den unikke grønne farve. Det er indvendigt kræfterne er brugt. (Foto: Land Rover) Bilnyheder Vild Range Rover til den skydegale millionær

Men den avancerede skærm har flere muligheder. Forestil dig, at du i stedet for at følge navigationsanlæggets stemme og pil, skulle følge en virtuel bil. Det, tror Jaguar Land Rover, ville være mindre stressende. Teknikken kalder de Follow-Me Ghost Car Navigation. Det forklarer Dr. Wolfgang Epple, direktør for forskning og teknologi hos Jaguar Land Rover.

 

- Kørsel gennem byen kan være en stressende oplevelse, men forestille dig at være i stand til at køre rundt i byen uden at skulle se på vejskilte eller blive distraheret i forsøget på at finde en parkeringsplads. Vi vil præsentere alle disse oplysninger via et heads-up display i førerens synsfelt, så han eller hun ikke behøver at tage øjnene fra vejen.

 

Teknologierne er endnu på udviklingsniveau.

0 kommentarer
Vis kommentarer