Jesper frikendt for at tale i mobil: Betjentens forklaring hang ikke sammen

Det er svært at bevise noget, når en betjent mener det modsatte. Men når betjenten husker forkert i forhold til sine egne noter, bliver det lidt lettere

Jesper Lunau blev frikendt for at tale i håndholdt mobil under kørslen. I retten kom det frem, at betjentens forklaring var modsat hendes egne noter. Helt så heldig er en lang række andre bilister ikke, når de skal bevise, de ikke talte i mobiltelefon. Foto: Privat
Jesper Lunau blev frikendt for at tale i håndholdt mobil under kørslen. I retten kom det frem, at betjentens forklaring var modsat hendes egne noter. Helt så heldig er en lang række andre bilister ikke, når de skal bevise, de ikke talte i mobiltelefon. Foto: Privat

Har du oplevet noget tilsvarende? Tip os på mail på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En lang række læsere har henvendt sig til Ekstra Bladet, efter at have set artiklen om Kasper Herbst, der blev dømt for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, trods han blot holdt hånden ved øret, og mobiltelefonen var koblet på bluetooth headset.

Kasper Herbst foran Retten i Næstved, hvor han fik den nedslående meddelelse, at han havde tabt sagen. Privatfoto Biler - 10. nov. 2017 - kl. 23:16 Kørte med hånden ved øret: Kasper dømt for håndholdt mobil

For Kasper er langt fra den eneste bilist, der har oplevet at blive stoppet af en betjent og fået en bøde på 1500 kroner for angiveligt at tale i håndholdt mobil. Og sagerne er ofte svære at bevise, for det er bilistens påstand mod betjentens iagttagelser.

Betjent til 71-årig: - Du har slettet opkaldet
Og det er det også i 71-årige Kristian Lilleøres tilfælde.

Han blev den 4. november i år standset af politiet mellem Holstebro og Herning og anklaget for at have talt i mobiltelefon.

- Men han havde mobilen i lommen, og han havde slet ikke haft den i brug denne dag. Han kørte afslappet med hånden ved kinden, fortæller hans hustru, Bodil, til Ekstra Bladet.

- Jeg var passager i bilen, og vi spørger betjenten, om han vil se telefonens seneste opkald, hvilken han ikke er interesseret i. Han mener, at Kristian kan have slettet opkaldet. Hovsa, så er det, man føler sig beæret....i en alder af 70+ skal man i løbet af et par minutter nå at finde ud af, hvordan man sletter på sin telefon, samtidig med man fører bil. Hvilken tillid til ældrepakken, skrev Bodil efterfølgende humoristisk på Facebook.

Men parret synes bestemt ikke, det var en sjov oplevelse.

- Både min mand og jeg var rystede over, at politiet kunne se noget, der ikke foregik. Det føles virkelig som et overgreb at blive anklaget for noget, der ikke er sket, og det af ordensmagten som man stolede på var med til at beskytte os, siger Bodil Lilleøre til Ekstra Bladet.

Ægteparret vil nu gå rettens vej for at få medhold og slippe for bøden.

Betjenten huskede forkert
Og det betaler sig nogle gange. Selv om der skal meget til, for at dommeren går imod en betjent. Heldigvis for bilisten Jesper Lunau var forklaringen fra den betjent, han blev stoppet af, så mangelfuld, at anklageren ikke kunne andet end frafalde sagen.

- Betjenten vidnede, at Jesper Lunau havde talt i mobiltelefon i bilen. Jeg spurgte betjenten, om hun nu var 100 procent sikker, og hun afgav en detaljeret forklaring om, hvor hun havde siddet i politibilen og observeret det fra, siger Jesper Lunaus advokat, Lars Kühnel, til Ekstra Bladet.

I dommen fra Retten i Aalborg fra 2013, som Ekstra Bladet har en kopi af, vidnede betjenten, at hun selv styrede politibilen, og at hun havde standset Jesper Lunau med mobilen for øret.

- Uheldigvis for hende havde hun i politirapporten skrevet det modsatte, at en kollega styrede bilen og at mobilen sad i laderen, da Jesper Lunau blev standset. Så hun måtte efterfølgende ændre sin forklaring. Dermed var det godtgjort for både anklager og dommeren, at betjenten intet kunne huske, men blot afgav en forklaring, som normalt ville være tilstrækkeligt til at få Jesper Lunau dømt, siger Lars Kühnel.

Nedsat hørelse overbeviste dommeren
Også Jørgen Andersen fra Nørresundby blev standset af politiet i april 2015 i Aalborg.

- Betjenten sagde, at de havde set, jeg havde en telefonen for øret, hvorefter jeg i en lukket sidelomme i mit arbejdstøj kunne vise ham telefonen. Hertil svarede han, at jeg kunne have flere telefoner, siger Jørgen Andersen.

- Jeg forklarede politiet, at min hørelse er så dårlig, at hvis jeg skal tale i mobil i bilen, skal bilen stoppes, for at jeg kan høre, hvad der bliver sagt, siger Jørgen Andersen, der valgte at gå i retten.

- Jeg var skuffet på egne og vel også politiets vegne, at de slet ikke var det mindste lydhør over for mine argumenter. En 65-årig mand, der skulle udsættes for beskyldningen om, at jeg var fuld af løgn; det var ubehageligt, siger Jørgen Andersen, der medbragte papirer fra høreundersøgelser i retten.

- Så blev dommeren interesseret, og retten valgte at give mig medhold, fordi der på grund af mit høretab var størst sandsynlighed for, jeg ikke havde brugt håndholdt mobiltelefon, siger Jørgen Andersen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dommeren troede på Jørgen Andersen, der ikke kan høre noget i en mobiltelefon, når han kører bil, fordi han har nedsat hørelse. Privatfoto
Dommeren troede på Jørgen Andersen, der ikke kan høre noget i en mobiltelefon, når han kører bil, fordi han har nedsat hørelse. Privatfoto
 

Politiet har bevisbyrden
Ekstra Bladet har tidligere talt med vicepolitiinspektør Erik Mather fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi angående håndholdt mobil.

- Hvem har bevisbyrden i sådan en sag?

- Generelt har politiet bevisbyrden. Det er os, der skal kunne godtgøre, at der har været en mobiltelefon i hånden, siger vicepolitiinspektør Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

- Vores bevisbyrde vil være vidneudsagn fra den pågældende betjent, men det er ikke sådan, at vi har fotodokumentation eller anden håndgribelig bevisførelse, for det findes ikke i den her slags sager, siger Erik Mather.


Kasper Herbst optog en video lige efter, han havde fået en bøde for at tale i telefon under kørsel. Her viser han, at han har bluetooth i bilen. Privatvideo

Mange stoppet med hånden for øret
I Ekstra Bladets tidligere artikler om bilister, der fik bøder for at tale i håndholdt mobil under kørsel, var der blandt andet Karla, der fik en bøde, selv om hendes mobil lå i bagagerummet.

Se også: Politiet stoppede Karla for at tale i mobil - men den lå i bagagerummet

Og helt pudsigt var det, da Pernille fik en bøde for at tale ved højre øre, på trods af hun er døv på højre øre. Se artiklen herunder:

256 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere