Jysk virksomhed vil lade elbilen op på tre minutter

Bygger verdens største methanol brændselscelle-fabrik i Aalborg, som årligt skal producere 50.000 brændselsceller til el-biler

Der blev taget mange første spadestik, da opførelsen af den 5285 m2 store fabrik på Aalborg Havn gik i gang i sidste uge. Foto: Blue World Technologies
Der blev taget mange første spadestik, da opførelsen af den 5285 m2 store fabrik på Aalborg Havn gik i gang i sidste uge. Foto: Blue World Technologies

I fremtiden vil du måske ikke længere kunne tanke benzin eller diesel, når din bil løber tør for brændstof. Disse energikilder vil være udfaset. I stedet vil du oplade din bil i en stikkontakt.

Men sådan en opladning kan tage lang tid. Mellem en halv og en hel time. Der vil altså ikke længere være noget, der hedder en hurtig tur på tanken.

Se også: Bilgigant med elektriske planer: - Den nye standard

Det scenarie ser den danske virksomhed Blue World Technologies ikke for sig. De udvikler nemlig metahanol-brændselsceller til el-biler, som gør det muligt at tanke den op på bare tre minutter.

Tirsdag i sidste uge tog holdet bag Blue World Technologies det første spadestik til en ny brændselscelle-fabrik, som bliver den største af sin slags i verden.

Se også: Erhvervslivet vil skære CO2-udslip og samtidig skabe 120.000 job

Fabrikken ligger i Aalborg, og vil, når den står færdig, have kapacitet til at producere 50.000 brændselsceller om året og beskæftige over 500 medarbejdere.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Faktaboks: Hvad er methanol og brændselsceller?

Methanol er en alkohol, som også er kendt som træsprit. Methanol kan fremstilles af forskellige organiske materialer. Man kan blandt andet producere CO2-neutralt methanol med CO2 fra luften og brint.

En brændselscelle producerer strøm ved en elektrokemisk reaktion, hvor ilt fra luften går i forbindelse med et brændstof, typisk brint, og danner vand som affaldsprodukt.

En brændselscelle kan sammenlignes med en battericelle. Modsætningen er, at en brændselscelle hældes der brændsel på, hvor en battericelle skal lades op med strøm.

Kilder: Ingeniøren.dk og Anders Korsgaard, direktør Blue World Technologies

 

- Vi har de sidste 15-20 år udelukkende beskæftiget os med brug af brændselsceller med flydende brændstoffer, siger direktør for Blue World Technologies Anders Korsgaard. 

Han mener, at methanol er den rigtige kandidat til at erstatte benzin og diesel, som ikke er miljøvenlige.

Se også: Porsche begynder produktion af sin første elbil

Ved at kombinere en elbil med brændselsceller vil bilen både kunne køre på el og methanol. Det betyder, at bilen kan tankes op lige så hurtigt som en almindelig benzin- eller dieselbil.

- Når vi laver en kombination af el og methanol, så kan du stadig oplade din bil med strøm, når det giver mening, men vi overbelaster ikke el-nettet ved at supercharge, siger Anders Korsgaard.

Se også: Salget af elbiler steg med 98 procent

Det bæredygtige brændstof udvider også rækkevidden i en elbil på op til 1000 kilometer, alt efter hvor stor tanken på bilen er. Hvis en el-bil udelukkende kørte på el, ville et batteri med en tilsvarende rækkevidde veje over 600 kilo.

Investering på 50 millioner kroner
Investorerne, som blandt andet tæller den kinesiske elbils producent Aiway, har tilsammen lagt 50 millioner i projektet.

Se også: Kinesisk elbil vil indtage det danske marked

Blue World Technologies blev stiftet i oktober 2018 på opfordring fra flere bilproducenter, og har allerede 38 medarbejdere.

- I Danmark, og det vil jeg sige uden at blinke, er vi verdensledende inden for denne teknologiplatform, siger direktør Anders Korsgaard.

Se også: Elbil, diesel- eller benzinbil? Her er det billigste valg

Men selvom de kinesiske bilproducenter har et godt øje til dansk teknologi, så har Blue World Technologies også et godt øje til det kinesiske marked, da de har det største marked for elektriske biler i verden lige nu. Det er især dette fokus, som har gjort det muligt for virksomheden at vokse så hurtigt.

Fabrikken forventes at stå færdig i foråret 2020, hvorefter produktionsudstyret vil blive installeret.

Se også: Hypet VW-elbil i front for grøn bølge

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere