Annonce:
Annonce:

Kæmpe brøler: Er dit køretøj ramt?

Ved en fejl er reglerne om syn blevet ophævet, hvorfor registreringssyn foretaget siden 1. januar på en række køretøjer er ugyldige

Der har siden 1. januar 2021 ikke været hjemmel til at foretage registreringssyn af en række køretøjer. Arkivfoto: Anders Brohus
Der har siden 1. januar 2021 ikke været hjemmel til at foretage registreringssyn af en række køretøjer. Arkivfoto: Anders Brohus
Annonce:
Følg Biler

Har man siden 1. januar 2021 fået foretaget et såkaldt registreringssyn på et køretøj, kan der være grund til at læse med her.

Færdselsstyrelsen er nemlig blevet opmærksom på, at der siden 1. januar 2021 ikke har været hjemmel til at foretage registreringssyn på en række køretøjstyper.

Det skriver Færdselsstyrelsen.

Registreringssyn skal blandt andet foretages, når et køretøj skal indregistreres hos Skat, og nu viser det sig altså, at disse syn foretaget siden 1. januar er ugyldige. Derfor vil Transportministeriet søge en hastebehandling af et lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer med henblik på at genetablere hjemmelsgrundlaget.

Annonce:

Med lovforslaget vil der samtidig blive lagt op til, at de syn, der er foretaget siden 1. januar 2021, får lov til at blive gyldige, så man ikke skal til et nyt syn med et køretøj. De allerede foretagne registreringssyn vil blive gyldige, når hastelovforslaget - forudsat vedtagelse i Folketinget - træder i kraft, hvilket forventes at ske inden udløbet af november måned 2021.

Det gælder ikke køretøjer, som har været til det almindelige periodiske syn.

- Færdselsstyrelsen beklager meget, at vi har skabt gener for en række borgere på grund af en fejl, der var undgåelig under normale omstændigheder, skriver styrelsen.

- Borgerne skal kunne være sikre på, at styrelsen udfører vores arbejde på en ordentlig måde, og at vi har hjemmel til at foretage vores opgaver. Det har desværre ikke været tilfældet i denne sag, og det beklager vi. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at der ikke fremadrettet kan ske sådanne fejl, skriver de videre.

Gælder disse køretøjer

Problemstillingen vedrører følgende typer af køretøjer:

Nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler eller påhængskøretøjer dertil, traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, ibrugtagne og konstruktivt ændrede motorkøretøjer eller påhængskøretøjer dertil, samt ibrugtagne motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr, der er importeret fra udlandet.

Konsekvensen af den manglende hjemmel er, at synsvirksomhederne, indtil loven træder i kraft, ikke kan foretage registreringssyn af disse typer af køretøjer.

Kilde: Færdselsstyrelsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: