Kæmper mod tiden: Bil sidder fast i togskinner

Den thailandske landmand sad fast i sin bil på vej hen over togskinner

Se videoen af episoden, mens toget nærmer sig. Video: AP/Newsflare

Det er aldrig sjovt at gå i stå i en bil, men det er sjældent, at konsekvenserne er så store som i dette tilfælde.

Den 35-årige landmand Pitak Tabsuk var på vej hjem med sukkerhøsten i sin pickup-bil i Nakhon Pathom i Thailand, da han skulle krydse et sæt togskinner. Men formentlig på grund af den øgede vægt fra høsten sad venstre baghjul pludselig fast i mellemrummet mellem de to skinner.

Og så var Tabsuk pludselig kamp i mod tiden.

Det skriver Daily Mail og Newsflare.

Episoden, som du kan se i videoen over artiklen, fandt sted 22. januar.

Først stiger Tabsuk ud af sin bil for at ringe efter hjælp, mens andre trafikanter fortsætter uden om hans bil, som holder midt på sporet.

Se også: Ville snyde politiet: Havde falsk skelet med på passagersædet

På et tidspunkt kommer en flok cyklister, som forsøger at hjælpe landmanden med at få pickuppen fri ved at rokke bilen frem og tilbage, men lige lidt hjælper det, for toget er på vej.

Lysene begynder at blinke, og bommen går ned, så den kæmpende flok er for alvor ved at løbe tør for tid.

Overvågningsvideoen viser, hvordan Tabsuk ender med at ødelægge motoren på bilen, så sporet bliver indhyllet i en sky af udstødningsos, mens lokale prøver at vinke til toget.

Til slut erkender flokken og bilens ejer dog, at de ikke får bilen fri, så de trækker væk fra sporet. Få sekunder senere brager toget med flere hundrede passagerer ind i pickuppen. Ingen kom heldigvis til skade.

Reparationer på vej
Ifølge medierne var kranbilen kun cirka ét minut væk, da sammenstødet skete.

- Jeg kører altid over dette kryds, men denne gang sad baghjulet fast i et mellemrum mellem sporene og jorden. Jeg ringede med det samme efter en kranvogn og prøvede at få folk til at hjælpe mig med at skubbe den, mens jeg ventede på kranbilen, men det var for sent, siger Pitak Tabsuk.

- Jeg er knust over, at min bil er blevet ødelagt, men jeg er også taknemlig for, at jeg er i live, og at ingen kom til skade, siger han.

Hos politiet oplyser oberst Sarawut Sutthiwichai, at han var lettet over, at ingen blev såret, og at politiet vil undersøge årsagen til hændelsen og foretage reparationer på overfarten.

- Vi undersøgte optagelserne og opdagede, at lastbilen var fuldt lastet, da den kørte ind på overfarten. Vi er nødt til at kontrollere, om det har overskredet den lovlige grænse for transport af gods, men mest af alt er jeg lettet over, at ingen blev skadet, siger han.

Se også: Kan du gætte det? Derfor blev denne halv-rustne Ford solgt for 25 millioner

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere