Kæmpeuheld i tågen: Bedstemor snyder døden

Flere måtte på hospitalet efter det tågede sammenstød , der involverede otte biler

Se, hvor tæt bedstemoderen er på at blive ramt af kæmpe lastbil, her. Video: Caters

Scenariet i sig selv er skræmmende at tænke på. Du kommer kørende på en motorvej i trafik, og det bliver mere og mere tåget udenfor. En tæt tågebanke gør det svært at se, og pludselig ud af tågen ser du et par røde bremselys. Men det er for sent.

Nogenlunde sådan forløb det, da flere britiske bilister kørte galt på motorvej M65 ved Lancashire fredag d. 1 september. Det fortæller Daily Mail.

Fire personer blev fragtet til hospitalet, hvoraf en måtte med ambulancehelikopter.

Alle slap dog uden alvorlige mén.

Videooptagelsen stammer fra et dashcam-kamera fra en bil kørt af en bedstemor ved navn Leticia Hayes, og som videoen afslører, kommer flere af bilisterne i høj fart trods tågen.

Se også: Politiet savner respekt fra trafikanter efter øvelse: - Næste gang kører vi en fotovogn derud

- Hun var heldig
Det er Leticia Hayes' mand, der har lagt videoen på facebook og beskrevet uheldet. Ifølge ham var hun heldig med overhovedet at komme til at se sine tre børnebørn igen.

- Videoen nedenunder er dashcam-optagelser fra hendes bil, som viser, hvor tæt hun var på at blive ramt bagfra af en lastbil, skriver han ifølge Daily Mail.

- Hvis ikke hun var kørt ind i nødsporet, da hun gjorde, ville lastbilen uden tvivl have ramt hende. Jeg føler mig meget heldig over, at jeg ikke mistede min kone, skriver han.

Ifølge Lancashire Police, som er den lokale politimyndighed, endte otte biler med at være impliceret i den store ulykke, de bekræfter også, at ingen blev alvorligt skadet.

Herhjemme i Danmark er det ikke altid, at bilister lykkes med at køre efter forholdene i eksempelvis tåge.

Hos Havarikommissionen, som undersøger mange alvorlige ulykker i trafikken, fortalte man tidligere på året, at man oplever, at mange bilister ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilken risiko der er ved at køre stærkt, når der er dårlig oversigt, fordi vejen svinger, eller når vejret byder på tåge, mørke eller regn.

- Mange bilister er risikoblinde, når de sidder bag rattet. De kører ikke bevidst for hurtigt, men de har simpelthen svært ved at vurdere forhold som afstand, bremselængde og sigtbarhedens betydning for deres sikkerhed. Derfor skal farten længere ned, når vejret er dårligt, lød det i januar fra Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Hos politiet genkender man problemet.

Flere politikredse melder, at bilisterne har en lidt for tung speederfod, når det for eksempel er tåget. Desuden har mange bilister problemer med lyset på bilen.

- Der køres for stærkt, også når det er tåget. Ofte giver det desuden ekstra problemer, at mange bilister glemmer at tænde deres baglys, og andre bruger ikke tågelyset korrekt, fortalte Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, tilbage i januar.

Hvad siger du? Er det bilisternes egen skyld, de kører galt?

Biler - 6. sep. 2017 - kl. 19:29 Crashtest afslører: Du kan ikke nøjes med at kigge på stjerner

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen