Kan du se problemet? Derfor blev denne VW-reklame bandlyst fra tv

Reklamen for en elektrisk Volkswagen eGolf må ikke vises på britisk tv

Er den så slem? Døm selv. Video: VW

En Volkswagen-reklame for en elektrisk Golf er blevet vurderet uegnet til at blive sendt på britisk tv af 'Advertising Standards Authority' (ASA).

Det skriver The Guardian.

I reklamen, som du kan se over artiklen, ser man en række scener. Scenerne inkluderer blandt andet en mandlig og en kvindelig bjergbestiger i et telt på en klippe, to mandlige astronauter i vægtløs tilstand, en mandlig para-atlet i et veludført længdespring og en kvinde, som sidder på en bænk og læser en bog med en barnevogn ved siden af.

Til sidst kommer en elektrisk Golf kørende forbi kvinden på bænken.

'Når vi lærer at tilpasse os, kan vi opnå alt', lyder teksten i reklamen.

Se også: Amerikansk by forbyder drive-ins

Sovende kvinde
Reklamens indhold er baseret på kønsstereotyper, mener de, der har klaget over reklamen, skriver The Guardian.

Klagerne har hæftet sig ved, at det er mændene i reklamen, som foretager aktiviteterne og kaster sig ud i eventyr, mens kvinderne er passive.

Det er blandt andet illustreret ved, at den kvindelige klatrer i modsætning til sit mandlige modstykke forholder sig 'passivt', da hun sover, og han lyner teltet i. Desuden er det et problem, at kvinden med barnevognen fremstilles i en kønsstereotyp 'pleje'-rolle, mener klagerne.

Se også: Bilgigant forarger: 'Undskyld!'

Volkswagen selv har fremført, at de ikke mener, at reklamen er kønsstereotyp, og det at drage omsorg for en nyfødt er en livsændrende oplevelse, uanset hvilket køn man har.

ASA konkluderede ifølge The Guardian, at 'reklamen præsenterede kønsstereotyper på en måde, som sandsynligvis kunne forvolde skade,' hvorfor de altså har valgt at forbyde den.

En anden reklame for Philadelphia-flødeost blev desuden også forbudt på grund af kønsstereotyper i samme ombæring.

Det er første gang, at ASA forbyder reklamer på baggrund af kønsstereotyper.

VW e-Golf 'McDrive Edition' kan både holde maden varm, milkshaken kold og afspille autentiske lyde fra McDonalds-restauranterne. Foto: Volkswagen Holland/McDonalds Biler - 28. nov. 2018 - kl. 22:43 Noget for dig? McDonald's går sammen med VW om unik burgerbil

133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere