Kendt bilmærke skrottet

Nissan Motor har planer om at skrotte det kendte bilmærke Datsun som led i en større spareplan

Nissan har mange år på bagen. Arkivfoto
Nissan har mange år på bagen. Arkivfoto

Det 88 år gamle bilmærke Datsun bliver skrottet.

Det skriver Reuters.

Derudover har bilgiganten Nissan efter sigende planer om at skrotte nogle andre Nissan-modeller, der ikke skaber profit. Heriblandt pickuppen Titan.

Det sker også som et led i den nye store redningsplan, der har fået navnet Performance Recovery Plan og er et forsøg på at klinke skårene efter den tidligere topchef Carlos Ghosns skandalesager.

Nissan har ikke ønsket at kommentere Reuters historie.

Datsun bliver produceret i Indonesien, Indien og Rusland, og en Datsun-bil blev for første sendt ud på vejene i 1931.

Rent faktisk blev det opgivet allerede i 1986, men Nissan genoplivede bilmærket i 2013.

Skandaleramt topchef
Den 65-årige Carlos Ghosn er sigtet for skattesvindel ved at skjule oplysninger om sin løn for myndighederne.

Helt konkret er han sigtet for at have fortalt skattemyndighederne, at han tjente 735 millioner yen mindre, end han rent faktisk gjorde. Det svarer til knap 43 millioner kroner, som han har undladt at betale skat af.

Derudover har Ghosn ifølge Nissan brugt selskabets penge til privat brug.

Den slags er naturligvis ulovligt, og efter en intern undersøgelse blev han også fyret fra sit job som bestyrelsesformand i Nissan-Renault-Mitsubishi Alliance.

Ghosn afviser de mange anklager og hævder, at han er blevet stukket i ryggen af tidligere kolleger, som han mener har begået et kup mod ham.

Indtil april 2017 fungerede han også som direktør for Nissan. Libaneseren startede sin karriere i Renault, hvor han fungerede som chief operating officer. Året efter blev han ansat som direktør i Nissan.

91 kommentarer
Vis kommentarer