Kendt filmbils skæbne skal afgøres i Højesteret

En norsk forlystelsespark har lavet en forlystelse, der måske er inspireret af bilen fra dukkefilmen 'Bjergkøbing Grand Prix' - det har skabt strid

Få et gensyn med den berømte bil 'Il Tempo Gigante' i denne trailer for den digitalt restaurerede udgave af 'Bjergkøbing Grand Prix' fra 1975.

Baghjulene skræller asfalten af, når den mægtige bil 'Il Tempo Gigante' sætter i gang. Mange husker måske, hvordan cykelsmed Theodor Fælgen måtte kæmpe en brav kamp på racerbanen mod Rudolf Blodstrupmose i den humoristiske og dramatiske norske dukkefilm 'Bjergkøbing Grand Prix' fra 1975.

I dag, 42 år efter dukkefilmen havde premiere, er der stadig strid og dramatik i hjulsporet på 'Il Tempo Gigante'. Det er dog ikke længere Blodstrupmose, der spøger. I stedet er der nu opstået uenighed mellem den norske forlystelsespark 'Hunderfossen Familiepark' og Caprino Filmcenter, som drives af arvingerne efter Ivo Caprino, der skabte dukkefilmen. Det skriver norske ABC Nyheter og Dagbladet.no.

Det er et spørgsmål om rettigheder til 'Il Tempo Gigante', der skaber splid mellem parterne. I løbet af de kommende uger skal striden afgøres af den norske Højesteret.

Bruger bil som forlystelse
Striden opstod, da Hunderfossen Familiepark i 2015 byggede en vild rutsjebane med et udseende, der minder om 'Il Tempo Gigante' og kaldte den 'Il Tempo Extra Gigante'. Det fik Caprino-arvingerne til at reagere med et søgsmål, fordi de mener, at forlystelsen er baseret på filmbilen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Så vild er forlystelsen, der har skabt uenighed (Video: Hunderfossen Familiepark):

I sin tid blev bilen dog til i et samarbejde mellem filmskaber Ivo Caprino og forfatter, humorist samt tegner Kjell Aukrust. Den legendariske bil fra dukkefilmen blev til ud fra Aukrusts tegninger, som også bliver vist frem i en scene i dukkefilmen. I striden står Caprino-familien over for Aukrust-stiftelsen, som har givet Hunderfossen Familiepark lov til at bruge navnet og tegningerne af 'Il tempo Gigante' til forlystelsen.

1-1 i retten
I oktober 2015 afgjorde Sør-Gudbrandsdal tingrett, at forlystelsen ikke var en efterligning af filmbilen. I januar i år kom Eidsivating lagmannsrett frem til, at forlystelsen ikke kan markedsføres under sit nuværende navn uden samtykke fra Caprino Filmcenter.

Så efter en sejr til hver part skal striden nu afgøres i den norske Højesteret fra den 17. oktober. Der vil gå nogle uger, før en afgørelse er klar.

I 2012 fik hurtigløberen Usain Bolt en tur i den virkelige version af 'Il Tempo Gigante' - bilen er nu blevet genstand for en strid mellem en forlystelsespark og dukkefilmskaberens efterkommere i Norge. (Foto: AP)
I 2012 fik hurtigløberen Usain Bolt en tur i den virkelige version af 'Il Tempo Gigante' - bilen er nu blevet genstand for en strid mellem en forlystelsespark og dukkefilmskaberens efterkommere i Norge. (Foto: AP)
 

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen