Kig ned: Vejdirektoratet tager nyt middel i brug mod spøgelsesbilister

To stopskilte er tilsyneladende ikke nok til at få spøgelsesbilisterne til at vende om, og derfor gentænker man nu skiltningen på frakørselsramperne

Håbet er, at de nye skilte bedre kan ramme spørgelsesbilisternes synsfelt. Foto: Vejdirektoratet
Håbet er, at de nye skilte bedre kan ramme spørgelsesbilisternes synsfelt. Foto: Vejdirektoratet

Det kan være svært at forstå, hvor spøgelsesbilisterne kigger hen, inden de begiver sig ned ad frakørselsramperne til motorvejen. For de har i hvert fald misset skiltene i hver side af vejen, der med deres røde og hvide bemaling nærmest råber 'stop'.

Nu har Vejdirektoratet imidlertid gentænkt skiltningen i et forsøg på at mindske antallet af spøgelsesbilister. Mellem 150 og 170 sager om spøgelsesbilister rammer hvert år Vejdirektoratets bord, fremgår det af en pressemeddelelse.

I stedet for at have to stopskilte i almindelig højde på hver side af vejen vil man placere fire skilte - hvoraf de to hænger i 60 til 80 centimeters højde. Håbet er, at man ved at placere skilte i denne højde bedre kan ramme spøgelsesbilisternes synsfelt.

- Vi ved fra forskning på området, at påvirkede og demente trafikanter har en tendens til at kigge ned og til siden, når de kører, siger afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet i pressemeddelelsen.

Han tilføjer:

- Netop den type bilister er overrepræsenterede som spøgelsesbilister. Derfor håber vi, at nye, lavtsiddende stoptavler vil være med til at stoppe flere af dem, når de er på vej ned af frakørselsramperne i den forkerte retning.

Se også: En god idé? Nu vil Tesla-chef også redde kæledyrene

Bliver sat op inden nytår
De nye skilte vil ikke adskille sig fra den almindelige type stopskilte, når man ser bort fra den lavere placering. De bliver opsat under de eksisterende skilte, hvilket betyder, at man fremover nærmest vil møde en rød og hvid væg af stopskilte på hver side af vejen, hvis man drejer ned ad frakørselsbanen.

Vejdirektoratet forventer, at de nye skilte vil være sat op i hele landet inden nytår. Kun enkelte ramper er indtil videre undtaget, men vil på sigt også blive spøgelsessikrede.

Samtidig vil Vejdirektoratet opdatere sit kendskab til, hvorfor folk bliver ved med at tage turen ned ad frakørselsramperne i en den forkerte retning.

- Vi foretog en større undersøgelse af årsagerne til spøgelsesbilisme tilbage i 2011, men den teknologiske udvikling med blandt andet navigationsanlæg i bilerne og mobiltelefoner er gået stærkt siden da, så derfor synes vi, at der er behov for at opdatere vores viden,” siger Ivar Sande i pressemeddelelsen.

Hyundai Nexo er den første brintbil, som Euro NCAP tester i kontrollerede ulykker. Foto: Euro NCAP Biler - 24. okt. 2018 - kl. 15:31 Første test af ny biltype: Sender 156 liter brint mod en mur

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere