Kim tvinger sine ansatte til at bakke ind i p-båse

Undersøgelser viser, at det er mere sikkert at bakke ind i en p-bås

Bak ind i p-båsen, for det er både mere sikkert og giver færre ulykker. Foto: Cathrine Ertmann/Ritzau Scanpix
Bak ind i p-båsen, for det er både mere sikkert og giver færre ulykker. Foto: Cathrine Ertmann/Ritzau Scanpix

Er du typen, der bare skynder dig at køre med fronten ind, så snart du ser en ledig parkeringsbås?

Så skal du læse med her. For faktisk kan det være en rigtig god idé at vende bilen om og bakke ind i p-båsen i stedet for.

Det viser en undersøgelse fra Havarikommissionen. Det skriver dr.dk.

Tidligere har Ekstra Bladet fortalt om, hvordan leasingselskabet ALD Automotive har oplevet, at to tredjedele af medarbejdernes parkeringsskader er forsvundet, efter medarbejderne blev instrueret i altid at bakke ind i parkeringsbåse.

Synes du, det virker uoverskueligt at bakke ind, er der gode råd at hente.

- Begynd med at finde et parkeringsområde med god plads og gå så i gang med at træne baglæns parkering. Helst inden de duggede ruder for alvor tager over, lød det fra Birgitte Skaarup, forsikringschef for ALD Automotive, tilbage i november om den bedste måde at komme i gang med at bakke ind i p-båse. 

Biler - 3. jan. 2018 - kl. 13:32 Er det i orden? Kvinde banker ind i andre biler for at få plads til sin Smart

Dårligt udsyn
Samme princip med at ansatte skal bakke ind i p-båse har NCC Industry ifølge dr.dk valgt at benytte sig af.

Her har direktør Kim Krøis været med til at opfordre ansatte til at bakke ind.

- Vi har indført 'bak ind i bås-princippet', fordi man skal kunne kigge lige ud, når man kører ud, siger han til dr.dk.

Resultatet hos NCC Industry er ifølge direktøren, at der sker færre ulykker, og han peger ifølge dr.dk på, at det hænger sammen med, at man allerede fra morgenstunden tænker trafiksikkerhed.

Hos Havarikommissionen glæder man sig over, at virksomheder i stigende grad benytter sig af metoden.

- Det er mere sikkert at bakke ind, fordi man har et bedre overblik over trafiksituationen, når man kommer ud til bilen igen. Det er en af vores anbefalinger, og vi er glade for, at flere virksomheder bakker op om det, siger Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen, til dr.dk.

Biler - 12. jan. 2018 - kl. 10:19 Overrasker mærket heller ikke dig? Her er den mest sikre bil

216 kommentarer
Vis kommentarer