Kinesiske forskere bruger levende grise som crashtest-dukker

Grisene enten dør eller bliver hårdt såret i testene, hvor de spændes fast i autostole

Sådan ser det ud, når kinesiske forskere bruger levende grise som crashtest-dukker. Foto: International Journal of Crashworthiness
Sådan ser det ud, når kinesiske forskere bruger levende grise som crashtest-dukker. Foto: International Journal of Crashworthiness

Kinesiske forskere møder kritik for at bruge levende grise som crashtest-dukker med det resultat, at grisene dør eller bliver hårdt såret.

Det skriver Independent.

Avisen beretter, at syv grise blev dræbt efter at have været spændt fast i autostole, som på slæder blev kørt ind i en væg med lige under 50 km/t.

Otte andre grise fik skader, herunder blødninger, brækkede knogler og blå mærker. Forskerne, der undersøgte grisene bagefter, konstaterede, at lungerne oftest blev skadet, efterfulgt af milt og lever.

Se også: Unge mænd kommer oftere til skade i trafikken: - Deres hjerner er anderledes

De unge grise blev sultet i 24 timer og nægtet vand i seks timer før testene.

De kinesiske forskere siger, at de bruger unge grise til at udvikle sikkerhedsseler til børn, fordi dyrenes anatomiske struktur minder om den hos seksårige børn, og samtidig antyder forskerne ifølge Independent, at de i fremtiden måske vil udføre lignende eksperimenter.

Ekspert: - Jeg forstår det ikke
Ikke så overraskende møder forsøgene med de levende grise som crashtest-dukker kritik fra dyrerettighedsorganisationer som f.eks. Peta, men også andre organisationer har svært ved at se nødvendigheden af de kinesiske tests.

Chris Magee fra den britiske organisation Understanding Animal Research, som arbejder for at udbrede forståelsen af brug af dyr i medicinsk og videnskabelig forskning, siger til Independent, at han ikke kunne forestille sig, at den slags test ville være nødvendige i nogle lande, fordi der allerede findes masser af crashtest-dummies, man kan gøre brug af.

- Jeg forstår ikke, hvorfor de har behov for at gøre dette. Her i Storbritannien ville det skulle igennem en etisk gennemgang, siger han.

Den kinesiske forskning, rapporteret i Internationel Journal of Crashworthiness, involverede blandt andet afprøvning af tre forskellige sikkerhedssele-modifikationer med hhv. to parallelle bælter, der fastholder bryst og mave; et diagonalt bælte og et skødbælte; og krydsede diagonale bælter.

Se også: På Fyn kører de spritkørsel - på landet bliver de slået ihjel

203 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere