Annonce:
Annonce:

Klar med flere nye bilmodeller

Mazda vil blandt andet lancere to nye SUV'er til det europæiske marked

Mazda vil over de kommende år lancere flere nye modeller, herunder to nye SUV'er og en særlig elbil. Foto: PR
Mazda vil over de kommende år lancere flere nye modeller, herunder to nye SUV'er og en særlig elbil. Foto: PR
Annonce:
Følg Biler

Den japanske bilproducent Mazda, som i Danmark har haft fornuftig succes med SUV'erne CX-3, CX-30 og CX-5, gør nu klar til at lancere flere nye bilmodeller, herunder to nye SUV'er.

Således vil Mazda i år 2022 lancere modellen SUV'en CX-60 på det europæiske marked, og senere får den følgeskab af en syv-personers udgave med tre sæderækker, som kommer til at hedde CX-80.

Begge modeller bygger på bilproducentens nye platform, og det vil sige, at de introduceres som både plug-in hybrider og som mild-hybrider.

Som plug-in hybrid arbejder en fire-cylindret motor sammen med en elmotor og et batteri. Mild-hybriderne kommer med seks-cylindrede rækkemotorer og dieselmotorer, som begge arbejder sammen med et 48V mildhybridsystem.

Flere modeller på vej
Modelprogrammet hos Mazda får altså følgeskab af to nye SUV'er over de næste par år, og de er ikke de eneste nye biler på vej fra Mazda.

En ny version af elbilen MX-30 er nemlig også på vej, og den vil som noget nyt være udstyret med en kompakt rotationsmotor, der skal fungere som generator til opladning af batteriet.

Fra år 2025 vil Mazda desuden præsentere flere nye elbiler baseret på en ny platform dedikeret til elbiler.

Mazda har en ambition om at have et fuldt elektrificeret modelprogram i år 2030.

I år 2020 blev der indregistreret 2240 nye Mazdaer herhjemme, hvilket var markant færre end de 6302, der fik danske nummerplader i år 2019. Til og med september i år er der i 2021 blevet indregistreret 2093 nye Mazdaer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: