Koenigsegg Regera: 15 millioner kroner – uden afgift

Koenigseggs hyperbil tryllebinder med ufattelige 1500 hk og nu også en ligeså ufattelig pris

Koenigsegg Regera er vanvittigt hurtig – 400 km/t. bliver rundet på 20 sekunder. Men den er også vanvittigt dyr. På danske plader ville den koste 47 mio. kr. (Foto: PR)
Koenigsegg Regera er vanvittigt hurtig – 400 km/t. bliver rundet på 20 sekunder. Men den er også vanvittigt dyr. På danske plader ville den koste 47 mio. kr. (Foto: PR)

Koenigsegg er på mange måder et ekstremt firma, der i gennemsnittet bygger 20 biler om året. Hver bil har nemlig et absurd niveau af kvalitet, hvor ingenting er overladt til tilfældigheder, og alt er udført i den fineste kvalitet. Og den slags koster. Rigtig meget. Det svenske firmas nyeste model hedder Regera. Det er en hybrid, som har 'over' 1500 hk, som firmaet selv udtrykker det. Og sådan én kan blive din allerede i december, hvis du ellers har lommer, der er dybe nok.

Se også: Denne bil accelererer til 400 km/t på kun 20 sekunder

Prisen – 2,1 millioner euro eller 15.672.604 kr. Har du virkelig dybe lommer, kan du også få lov at køre den på danske veje, men så skal du slippe omkring 47 millioner kr. Til sammenligning koster en McLaren P1 'kun' ca. 22 millioner kr. i Danmark.

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Hyperbilen

Det er en absurd pris, men Regera leverer også præstationer, som er absurde. 0 til 100 km/t. overstås på 2,8 sekunder. 150 til 250 km/t. tager kun 3,2 sekunder, hvilket i sig selv jo er fuldstændig vanvittigt. Fra 0 til 400 km/t. klares hurtigere end du tør – sølle 20 sekunder.

Se også: Hyrevogn med humor - McLaren P1 med taxi-skilt

Hemmeligheden er en unik drivlinje. Der er selvfølgelig en fem liters V8'er med biturbo og i sig selv imponerende 1100 hk. Motoren trækker dog ikke igennem en almindelig gearkasse, men en direkte udveksling til baghjulene, som begrænser transmissiontab. Men sammen med benzinmotoren findes også tre elmotorer, hvor to af dem er placeret i hvert sit hjul. I alt yder elmotorerne 700 hk, og samlet er der altså over 1500 hk og 2000 Nm. Men så mange kræfter er det klart, at bilen er dyr, men over 15 millioner kr. ufatteligt mange penge.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere