Køreprøvekaos: Nu kommer de med opfordring

Færdselsstyrelsen opfordrer nu kørelærere til kun at bestille køreprøver i eget område

'Det skal være slut med kørekortelever, der må rejse fra den ene ende af landet til den anden,' lyder det fra Færdselsstyrelsen. Arkivfoto: Thomas Wilmann
'Det skal være slut med kørekortelever, der må rejse fra den ene ende af landet til den anden,' lyder det fra Færdselsstyrelsen. Arkivfoto: Thomas Wilmann
Følg Biler

Det er ikke let at få tid til en køreprøve for tiden. Som Ekstra Bladet blandt andre medier har fortalt, er det næsten umuligt for kørelærere at booke tider til køreprøver til deres elever for tiden. Det har blandt andet fået kørelærere i andre dele af landet til at booke tider på Bornholm og i Nordjylland.

Det er nemlig de eneste steder, hvor det har været muligt at få fat i en tid til en køreprøve.

Men nu opfordrer Færdselsstyrelsen, som 1. oktober overtog ansvaret for afviklingen af køreprøver fra politiet, til, at kørelærere kun booker tider til køreprøver i de områder, hvor de har hjemme.

'Det skal være slut med kørekortelever, der må rejse fra den ene ende af landet til den anden for at få en køreprøve,' skriver Færdselsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Derfor opfordrer styrelsen kørelærere til kun at booke prøver i de områder, hvor deres elever har lært at køre bil, og kørelærerne har virksomhed.

Håbet for Færdselsstyrelsen er, at de kan få et klart billede af, hvor mange prøver der efterspørges rundt om i landet, så efterspørgslen, der er i hvert område af landet, i højere grad kan efterkommes.

'Opfordringen vil på kort sigt muligvis betyde, at der er færre tilgængelige prøver for kørekortelever i hovedstadsområdet, der længe har været plaget af for få tilgængelige prøver og hvor kørelærerne førhen har booket prøver i hele landet,' skriver Færdselsstyrelsen.

De oplyser desuden, at de arbejder intenst på at få skruet op for prøveudbuddet de steder, der er plaget af prøvemangel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby