Hvad kan danske firmabilister godt lide at sidde bag rattet i?
Spørger man Danmarks største leasingselskab, Nordania Leasing, har firmabilister især kigget mod Sverige og Tyskland i 2019, når de har udvalgt firmabilen.
Mercedes-Benz-biler besætter således to ud af tre podiepladser som firmabilisternes favorit, mens Volvo indtager den resterende plads. I sommeren 2018 landede en opdateret udgave af Mercedes C-Klasse på markedet efter et omfattende facelift, og nu viser tal fra Nordania, at Mercedes C-Klasse i 2019 indtager den fornemme førsteplads på listen over de mest populære biler.
Giver millioner i statskassen: Politiet klipper pladerne på tusindvis af biler
For få måneder siden, så det dog ud til, at svenske Volvo med modellen V60 ville tage titlen som firmabilisternes favorit hos Nordania.
Volvo har takket være V60 haft et usædvanligt stærkt år, hvor modellen i størstedelen af 2019 har ligget øverst på listen over de populære firmabiler.
- Det er første gang, svenskerne har ligget i front, og det har den faktisk gjort størstedelen af året. Det er tydeligt, Volvo med V60 har ramt en fremragende kombination af komfort, design, praktik og pris, som har gjort den meget attraktiv. Derfor er den blevet tager rigtig godt imod af de danske firmabilister, siger Jens Haarmark Nielsen, der er chef for Fleet Management hos Nordania Leasing, i en pressemeddelelse.
- Komplet firmabil
I årets afsluttende måneder måtte Volvoen dog se sig overhalet af Mercedes C-klassen.
- Det er særligt C-Klasse, der har trukket læsset i slutningen af året. Det handler helt grundlæggende om, at det er en komplet firmabil til en god pris. Masser af udstyr og en god køreoplevelse gør det til mange kunders favorit. Men også den endnu større E-Klasse er uhyre populære blandt de danske firmabilister, og ligesom sidste år ender den faktisk på en solid tredjeplads, siger Jens Haarmark Nielsen.
Erhvervsleasing udgjorde 30 procent af det samlede bilsalg i 2019.
Du kan se de 10 mest populære firmabiler hos Nordania Leasing i 2019 i faktaboksen herunder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.