Kører du rundt i en 10 år gammel bil? Så er den markant farligere end en ny

Du er væsentligt bedre stillet i en trafikulykke, hvis du kører en ny bil

Her kan du se Euro NCAPs 2017-test af de bedste biler i hver klasse.

Hvis du kører galt i en 10 år gammel bil frem for en ny bil, er sandsynligheden for at blive dræbt eller hårdt kvæstet 40 procent højere.

Det viser en rapport fra Transportøkonomisk Institutt i Norge, som har samlet norsk og international forskning på området.

Det skriver Toi.no.

Bilers passive sikkerhed er i gennemsnit øget med 4,2 procent pr. år, viser rapporten.

Samtidig fortæller rapporten også, at tunge biler i udgangspunktet er bedre end små, lette biler.

- Der er også en tendens til, at folk køber stadig større og tungere biler, og disse er sikrere end små, lette biler, lyder konklusionen i rapporten.

I gennemsnit betyder en stigning i vægt på 100 kg for en let bil, at risikoen for at blive dræbt eller hårdt kvæstet i en kollission med et andet let køretøj falder med 7,5 procent.

- En sådan vægtforøgelse betyder dog samtidig, at risikoen for, at modparten bliver dræbt eller alvorligt skadet, stiger med 6,6 procent, lyder konklusionen.

Se også: Trods gode nyheder for bilejere: - Danskerne er stadig voldsomt overbeskattet

Fiat fejlede
En af de biler, der dokumenterer, at sikkerheden i nye biler er væsentlig forbedret gennem de seneste mange år, er Fiat Punto.

I en crash-test sidste år scorede Fiat Punto-modellen, der har en del år på bagen, i en gentest nul stjerner.

Noget, som FDM kritiserede stærkt.

- Mest beskæmmende er dog Fiat Punto, som Fiat fortsat holder liv i uden på nogen måde at have opdateret den sikkerhedsmæssigt gennem årene. Gentesten afslører et skandaløst ringe sikkerhedsniveau, hvor noget så basalt som en selehusker kun er standard på førersædet, lød det fra Søren W. Rasmussen, FDMs repræsentant i Euro Ncap, da resultatet blev offentliggjort.

Se også: Så mange klip i kortet har danskerne fået de sidste 10 år: - Det giver respekt

88 kommentarer
Vis kommentarer