Kørt 1,2 millioner kilometer: Så hård er ny udgave af Defender

Den nye Defender kan klare lidt af hvert

Den nye Land Rover Defender bliver endeligt præsenteret senere på året, og briterne er lige nu ved de sidste tests af prototypen. Foto: Land Rover
Den nye Land Rover Defender bliver endeligt præsenteret senere på året, og briterne er lige nu ved de sidste tests af prototypen. Foto: Land Rover

Udfordrende terræn i Kenya, arktisk kulde og kørsel i tre kilometers højde i Rocky Mountains i USA er blot nogle af de strabadser, som prototypen til den nye Land Rover Defender-model har været igennem.

Det fortæller Land Rover i en pressemeddelelse.

Arven fra den gamle Defender er en tung sag at løfte, for hvordan erstatter man et ikon, en legende?

Den udgåede model ændrede næsten ikke design over de seks årtier, som bilen blev produceret, fordi kunderne var vilde med det firkantede, hårdføre udtryk og de formidable evner i terrænet, som gjorde, at alt fra militær og safariekspeditionsledere til godsejere og landmænd var store tilhængere af briten.

Se også: Bilgigant bygger nye biler ud af gamle

Men den måtte lade livet på grund af for store krav til bilens CO2-udledning og dens sikkerhed.

Nu er en ny model på vej, og at dømme ud fra de tests, som prototypen gennemgår, er der grund til at tro, at Land Rover i hvert fald vil sørge for, at den nye Defender ikke bliver sat af den gamle, når asfalten ophører.

Millioner af testkilometer
Lige for tiden tester Land Rover deres nye Defender i ekstremt terræn i Kenya, hvor prototypen skal trække tung last, køre gennem floder og bære forsyninger på tværs af det utilgivelige terræn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foruden de mange offroad-tests har Land Rover faktisk også kørt den nye Defender på racerbanen Nürburgring. Foto: Land Rover
Foruden de mange offroad-tests har Land Rover faktisk også kørt den nye Defender på racerbanen Nürburgring. Foto: Land Rover

Når Defender senere på året får sin officielle debut, vil prototyperne have gennemført mere end 45.000 forskellige tests i nogle af de mest ekstreme miljøer på jorden. Ingeniørerne har haft testflåden i 50 graders ørkenvarme, i arktisk kulde med temperaturer under 40 grader og i mere end tre kilometers højde i Rocky Mountains i Colorado, USA, for at sikre, at bilmodellen er i stand til at klare de udfordringer, som ejere vil stille Defender overfor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En Defender skal kunne klare alt, så Land Rover har gjort, hvad de kunne for at sikre modellens evner. Foto: Land Rover
En Defender skal kunne klare alt, så Land Rover har gjort, hvad de kunne for at sikre modellens evner. Foto: Land Rover

- Foruden de mange laboratorietests har vi kørt over 1,2 millioner kilometer i den nye Defender gennem alle typer terræn og i ekstremt klima for at sikre, at det er den hårdeste og mest kapable Land Rover, der nogensinde er produceret, siger Nick Rogers, Director Group Engineering Jaguar Land Rover, i pressemeddelelsen.

Endeligt design lader vente på sig
Som du kan se på billederne her i artiklen, har Land Rover stadig maskeret designet, så endnu ved vi ikke, hvordan designerne fortolker Defenderens legendariske design i en moderne udgave. Det må vente til senere på året, når bilen får debut.

Se også: Midt i Brexit-kaos: Bilfabrikker trækker stikket før tid

Den nye Defender er designet og udviklet på Gaydon-fabrikken i England, som er hjertet i Land Rovers design-, udviklings- og testfaciliteter.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere