Kommuner får nej: Må ikke dække underskud med flere p-afgifter

Den nye parkeringslov vil give flere kommuner underskud, men FDM advarer mod at hæve p-afgifterne for at dække det

I det nye år skal staten have 70 procent af kommunernes indtægter fra parkering, og det kan gå ud over de kommuner, der ikke har betalingsparkering. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
I det nye år skal staten have 70 procent af kommunernes indtægter fra parkering, og det kan gå ud over de kommuner, der ikke har betalingsparkering. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

1. januar træder en ny parkeringslov i kraft, der gør det dyrere for nogle kommuner at have parkeringsvagter.

I det nye år skal kommunerne nemlig sende en større andel af deres parkeringsindtægter til staten, og det vil give underskud hos de kommuner, hvor regnskabet i dag går i nul. Det gælder eksempelvis i Esbjerg Kommune, hvor den nye parkeringslov kan give et underskud på op mod 750.000 kroner.

En nærliggende løsning, som blandt andet drøftes i Esbjerg, er at hæve p-afgifterne eller indføre betalingsparkering for at udfylde hullet - men det må kommunerne ikke, slår FDM's juridiske konsulent, Dennis Lange, fast overfor DR Syd.

- Man må ikke regulere ens priser på betalingsparkering i henhold til, at man har nogle udgifter, man skal have dækket. Hvis man gør det, så er det ulovligt. De penge, man mangler i Esbjerg, må man finde et andet sted i det kommunale budget. Man kan ikke finde det ved at indføre betalingsparkering, siger Dennis Lange til DR.

Loven rammer skævt
Hvor kommuner og stat hidtil har delt indtægterne fra parkering lige over, skal staten i det nye år have 70 procent af kagen. Politikerne håber på den måde at kunne undgå, at nogle kommuner bruger betalingsparkering til at tjene store penge.

DR Syd skriver, at den nye lov vil virke efter hensigten i eksempelvis København, hvor priserne fra nytår vil blive sat ned. Ifølge FDM var København sidste år den absolutte højdespringer, når det kom til at tjene penge på parkering, med en indtægt på 621,5 mio. kroner. Eller to tredjedele af de samlede indtægter på parkering i hele landet.

Anderledes står det til i mange af de 76 danske kommuner, der ikke har betalingsparkering. Flere steder nøjes man med timeparkering, der overvåges af parkeringsvagter, og det er ikke nødvendigvis en udbytterig forretning. Det fortæller Aase Nyegaard, der er viceborgmester i Sønderborg Kommune.

- Vi bliver taget til indtægt for noget, vi ikke gør. Og det er ærgerligt. Her i Sønderborg Kommune har vi ikke indført p-afgifter. Og når vi ikke har gjort det, så synes jeg, det er uanstændigt, at pengene bliver sendt til staten. For vi synes heller ikke, det skal være en pengemaskine, siger hun til DR Syd.

Se også: Teslas lille 'billigbil' er endelig på vej til Danmark

Minister: 30 procent er nok
Hos FDM står juridisk konsulent Dennis Lange dog fast på, at man vil lægge sag an, hvis kommunerne vælger at indføre betalingsparkering eller hæver p-afgifterne for at dække underskuddet.

Og hos økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er der øjensynligt heller ikke meget hjælp at hente.

- Hvis de ikke kan finansiere deres p-vagter af de penge (30 procent af indtægterne, red.), må det være fordi, der ikke er særlig mange, der parkerer ulovligt. Og så undrer jeg mig over, at de overhovedet har brug for to p-vagter, skriver ministeren i et skriftligt svar til DR.

I Esbjerg Kommune vil man ifølge Søren Heide Lambertsen (S), der er formand for teknik- og byggeudvalget, nu går i gang med at finde andre løsninger.

Se også: Benzin- og elbiler i kamp om p-båse: 'Vi oplever et kæmpe problem'

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere