Kraftigste Jaguar til dato: Knurrer og hvæser som en vildkat

Hør Jaguars nye 600-hestes kraftkarl hvine og hvæse i denne video

Hør den fænomenale lyd fra den nye Jaguar XE SV Project 8 her. Video: Jaguar

Kompressoren hviner og udstødningen smælder. Det lyder næsten som et tordenvejr, når der bliver lukket op for den kraftigste Jaguar til dato.

Det drejer sig om den nye Jaguar XE SV Project 8. En håndbygget specialversion af Jaguars mindste model XE, som kun vil blive fremstillet i 300 eksemplarer.

Den potente vogn bliver præsenteret for offentligheden på den legendariske motorfestival 'Goodwood Festival of Speed', som finder sted i Sydengland i denne weekend. Her skal den demonstreres på den berømte hillclimb-bane.

Foto: Toyota Bilnyheder - 9. maj. 2017 - kl. 18:44 Kører 368 km/t: Her sætter verdens hurtigste SUV fartrekord

Bilens 5-liters V8-motor stammer fra den kraftige Jaguar F-Type R SVR, men er i XE'eren pumpet yderligere op fra 575 hk til 600 hk. Firehjulstræk gør den i stand til at overføre de mange kræfter til vejen i så effektiv en grad, at den tilbagelægger 0-96 km/t på blot 3,3 sekunder. Det gør den til den hurtigst accelererende Jaguar nogensinde.

Topfarten er en bagatel af 320 km/t.

I videoen herover kan du se, hvordan den hvæsende Jaguar ivrigt fortærer den britiske hillclimb-bane Shelsley Walsh.

1 af 4 Blot 3,3 sekunder tager det for den nye Jaguar at ramme 96 km/t. Foto: Jaguar
2 af 4 Jaguar XE SV Project 8 kan leveres med fire sæder eller som her på billedet med to letvægts-racersæder og H-seler, der er monteret på et bur, som erstatter bagsædet. Foto: Jaguar
3 af 4 De fire udstødningsrør lyder som et tordenvejr, når kompressor-V8'eren bliver fyret af. Foto: Jaguar
4 af 4 Med 600 hk under hjelmen er der rig mulighed for powerslides i Jaguar XE SV Project 8. Foto: Jaguar
17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere