Kun hver tiende nye bil i Europa er elektrisk

De fleste europæere vælger stadig en benzinbil

Hver tiende nye bil i Europa indtil videre i år er elektrisk. Arkivfoto: Niels Friis
Hver tiende nye bil i Europa indtil videre i år er elektrisk. Arkivfoto: Niels Friis

Elbiler fylder meget i den offentlige debat og i bevidstheden hos mange forbrugere, når der skal købes ny bil, men kigger man på bilsalget i Europa, er det faktisk de færreste, der vælger en elbil.

Tal fra European Automobile Manufacturers’ Association (ACEA) viser, at i de tre første kvartaler af 2021 udgjorde elbilerne 9,8 procent af det samlede salg af nye biler. Samtidig stod hybridbilerne for 20,7 procent, mens de rene benzinbiler udgjorde 39,5 procent.

Det skriver ACEA i en pressemeddelelse.

Til gengæld udgjorde de rene dieselbiler kun 17,6 procent af det samlede salg, og dermed er hybridbiler nu for første gang et mere populært valg blandt de europæiske forbrugere i forhold til dieselbiler.

Samlet set udgjorde elbiler og plug-in hybrider 18,9 procent af det samlede nybilsalg, hvilket altså vil sige, at næsten hver femte nye bil i Europa kan oplades med et stik.

I alt kom der kommet 212.000 nye elbiler ud på europæiske veje i årets første ni måneder, mens det blev til 197.000 plug-in hybrider.

Danskerne køber flere
Hvis man kigger på det danske nybilsalg for de første tre kvartaler, opdager man, at danskerne i højere grad er glade for de opladelige biler sammenlignet med de europæiske bilkøbere.

Til og med september har plug-in hybriderne således udgjort 21 procent af det samlede bilsalg, mens de rene elbiler stod for 11 procent af alle nye biler på danske plader.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter