Kun seks eksemplarer findes: Unik Ferrari kan blive din

En Zagato-ombygget Ferrari skal nu sælges på auktion

En helt særlig ombygget Ferrari skal nu sælges på auktion. Foto: RM Sotheby's
En helt særlig ombygget Ferrari skal nu sælges på auktion. Foto: RM Sotheby's

Hvis ikke man føler, at man stikker nok ud fra mængden i en Ferrari 599 GTB, kan man vælge at opsøge det såkaldte coachbuilder-firma Zagato.

Gør man det, kan man ende med en Ferrari 599 GTZ Nibbio Spyder, og i alt er kun seks eksemplarer af bilen blevet produceret. Nu skal ét af de seks eksemplarer sælges på auktion hos auktionshuset RM Sotheby's. Bilen her startede sit liv som en Ferrari 599 GTB i 2009, og den blev ombygget til en åben 599 GTZ Nibbio i januar 2020.

Når man som ejer af en Ferrari 599 GTB henvender sig til Zagato, kan man enten vælge at bevare coupéformen eller få det italienske firma til at ombygge bilen til en cabriolet. Sidstnævnte er tilfældet for denne bil, og der eksisterer kun seks af de åbne udgaver i verden.

Det er særligt det ydre design, som Zagato har givet en større omgang, og der er ikke mange designelementer fra en Ferrari 599 GTB tilbage på den karakteristiske Zagato-model.

Vil du have 80'er nostalgi og firehjulstræk, skal denne Audi Ur-quattro nu sælges på auktion. Foto: RM Sotheby's Biler Var med til at ændre bilhistorien: Nu kan den blive din

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser en Ferrari 599 GTB ud, når den har været i hænderne på folkene fra Zagato. Foto: RM Sotheby's
Sådan ser en Ferrari 599 GTB ud, når den har været i hænderne på folkene fra Zagato. Foto: RM Sotheby's
 

Ferrari 599 GTZ Nibbio Spyder by Zagato er det fulde navn på modellen nu. Foto: RM Sotheby's
Ferrari 599 GTZ Nibbio Spyder by Zagato er det fulde navn på modellen nu. Foto: RM Sotheby's

Under hammeren
Eksemplaret her blev fra ny købt af den officielle Ferrari-forhandler i schweiziske Geneve.

Siden Zagato-ombygningen har sportsvognen kun kørt 400 kilometer, og i alt siger kilometertælleren 20.900 kilometer. RM Sotheby's oplyser, at bilen er i fornem stand.

Zagato-Ferrarien skal sælges på auktion i Paris 13. februar, og RM Sotheby's forventer en hammerslagspris, som ligger mellem 1,4 og 1,6 millioner dollars, svarende til mellem cirka 8,6 og 9,8 millioner kroner.

Den potente kølerhjelm skjuler en V10-motor fra Dodge. Foto: RM Sotheby's Biler Der er kun bygget ni: Kan blive din

21 kommentarer
Vis kommentarer