Kunder kræver manuelt gear

Toyota har lyttet, og derfor lanceres sportsvognen Supra med manuelt gear

Inden længe vil Toyota Supra kunne fås med manuelt gear. Foto: Toyota
Inden længe vil Toyota Supra kunne fås med manuelt gear. Foto: Toyota
Følg Biler

Har man kørt i Toyotas ypperste sportsvogn, GR Supra, ved man godt, at bilens eksistensberettigelse er at give chaufføren køreglæde. Den er nemlig hverken praktisk eller specielt fornuftig, så brede smil på chaufførens læber er altafgørende.

Nu skruer Toyota endnu mere op for køreglæden - i hvert fald hvis du spørger dem, der godt kan lide selv at skulle skifte gear med en traditionel gearstang.

Tre år efter introduktionen af femte generation Supra bekræfter Toyota nu, at de har lyttet til kunder, bilentusiaster og fans af sportsvognen, så Supra inden længe også vil kunne fås med manuelt gear.

Det oplyser Toyota i en pressemeddelelse.

Indtil videre har Supra kun kunnet fås med en otte-trins automatgearkasse, hvor man dog har haft mulighed for selv at skifte op og ned i gear med palerne ved rattet. Alligevel har Toyota erfaret, at mange af kunderne har drømt om et ægte, manuelt gear til GR Supra, og nu bekræfter den japanske bilgigant altså, at det er lige, hvad der er på vej.

Særligt program
Det nye manuelle gear er helt nyt og specielt skræddersyet til Supra-modellen, og målet er, at den nye mulighed skal skabe et tættere bånd til DNA'et fra Toyotas motorsportsafdeling, Gazoo Racing, og derudover forbedre køreoplevelsen.

Man vil kunne kende den kommende manuelle udgave af Supra på et rødt Supra-skilt på bagenden.

Toyota har på nuværende tidspunkt ikke flere informationer om den nye manuelle pakke til Supra. Den manuelle version bliver præsenteret senere i år.

I den kraftigste version kommer Toyota Supra med 340 hk fra en 3,0-liters motor. I Danmark koster den billigste version af Supra fra lige over 800.000 kroner.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+